Destinationer
Destinationer
Istock 527794533

Ø-hop til Koh Chang, Koh Mak og Koh Kood

Tag med på ø-hop mellem de smukke paradisøer i Koh Chang Marinepark i det østlige Thailand. Her venter uspolerede strande, krystalklart vand og skønne resorts.

Thailand
Bali
Indonesien
Vietnam
Maldiverne
Seychellerne
Mauritius
Mexico
Caribien
Zanzibar
Canada
Grønland
Norge
Rejsetyper
Rejsetyper
Henningsv R Lofoten Renate Dodell Hurtigruten 1125X600 Krediteret

Det bedste af Norges kyst med Hurtigruten

Tag med på den klassiske sydgående rejse med Hurtigruten langs Norges dramatiske kyst. På denne grupperejse sejler vi fra Kirkenes i det arktiske nord til Bergen i syd og oplever fjorde, fjelde og charmerende kystbyer undervejs.

Ø-hop
Kun for voksne
Familieferier
Kombinationsrejser
Luksusrejser
Individuelle rundrejser
Rundrejser
Krydstogter
Arktiske rejser
Kontakt
Bestil tilbud
Søg
Søg
Søg
Min Rejse
Kontakt
info@toptours.dk
(+45) 70 201 208
Åbningstider
mandag: 10:00 - 16:00
tirsdag: 10:00 - 16:00
onsdag: 10:00 - 16:00
torsdag: 10:00 - 16:00
fredag: 10:00 - 16:00
lørdag: Lukket
søndag: Lukket

Følg med på vores Facebook og Instagram for inspiration, opdateringer og et indblik i vores rejseunivers.

Top Tours
Vesterbrogade 149, bygning D, 3 sal 1620 København V
Rejsemål
  • Bali
  • Canada
  • Caribien
  • De Arabiske Emirater
  • Indonesien
  • Maldiverne
  • Mauritius
  • Mexico
  • Seychellerne
  • Singapore
  • Svalbard
  • Thailand
  • Vietnam
  • Zanzibar
  • Grønland
  • Norge
Praktisk info
  • Aktuelle indrejsekrav
  • Afbestillingsforsikring
  • Praktisk Information
  • Rejseforsikring
  • Tryg rejse
Top Tours
  • Om os
  • Kontakt
  • Gavekort
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vi inspirerer dig med spændende rejseforslag, lokale oplevelser, udflugter og særligt udvalgte overnatningssteder med sjæl og charme. Du får også adgang til vores rejsekonsulenters personlige anbefalinger, aktuelle rejseforslag og eksklusive tilbud.

loading...
Reg. Nr. 1478
CookiesPrivatlivspolitikGenerelle betingelser
Your browser does not support the video tag.

Vietnam

Om Vietnam
Rejseforslag
Populære rejsemål
Flere rejsemål
Oplevelser
Hoteller
Fakta
Kort

Rejser til Vietnam

Vietnam – landet fyldt med smukke, storslåede seværdigheder, hvad end det gælder historie, kultur og natur. Her får du en oplevelse, der er noget udover det sædvanlige og fuldstændig unik.

Kolonitidsarkitektur, gamle templer der harmonisk blander sig med det moderne byliv, gamle bydele, mausoleer, kejsergravkamre, pulserende storbyer, tropiske strande, klippelandskab, risterrasser, bjerge, floder og adskillelige UNESCO-verdensarvseværdigheder... velkommen til Vietnam. Landet, der byder på en af Sydøstasiens mest mangfoldige rejseoplevelser.  

Rejser du til Vietnam, vil du opleve, hvordan kultur og natur forener sig i en uovertruffen kombination i det den nordlige del af landet. Her kan du virkelig komme i et med historien, de kulturelle rigdomme og det travle byliv i Hanoi, hvor bl.a. Det Gamle Kvarter, det ikoniske Train Street og Ta Hien Street venter. Norden byder også på unikke Sapa, den UNESCO-listede Ha Long-bugt og Ninh Binhs naturskønne Tam Coc. 

Centralvietnam viser kontrasten mellem Da Nangs storbyliv, Hues historiske atmosfære med Den Kongelige Citadel og Hoi Ans afslappede hygge. Fra barer langs stranden og storslåede broer til templer, gravkamre, mini-Angkor Wat-templet My Son Sanctuary og Vietnams Venedig – dette stykke af Vietnam kan mere, end du tror. Byliv erstattes af ren natur syd for Ho Chi Minh City, hvor du kan opleve Cu Chi-tunnellerne, krigsmuseet mm. Her venter Mekong-floden, hvis frodige flora ligger bag kælenavnet ‘Vietnams risskål'. Sydvestpå nær Cambodja finder du også landets største ø, Phu Quoc, hvor Vietnams tropeparadis for alvor viser sig med svajende palmer og gyldne sandstrande. 

Se vores rejseforslag

Rejser til Vietnam

Hanoi Trainstreet
Hang Mua Viewpoint At Trang An
Ho Chi Minh City Market
Hanoi (2)
5
3
Familieferie i Vietnam: Hanoi & Hoi An | Top Toursfra 15.995,- kr/pr. person
Familieferie
Tag på en oplevelsesrig familieferie til Nord- og Centralvietnam, hvor oplevelser for hele familien kan kombineres med strandferie, forlystelsesparker og kvalitetsafslapning.
Varighed15 dage
Se rejsen

Populære rejsemål i Vietnam

Train Street

Hanoi

Hanoi er som Vietnams pulserende hovedstad et fascinerende mix af øst og vest, tradition og modernitet. Her møder fortidens echo nutidens puls.

Hoi An (2)

Hoi An

Den maleriske kyst- og lanterneby Hoi An er ikke kun Vietnams Venedig. Det er også en tidskapsel af kultur og charmerende skønhed.

Flere rejsemål i Vietnam

7

Can Tho, Mekong Deltaet

Can Tho er også kendt som “porten til Mekong Deltaet” og det mest frugtbare landbrugsområde i hele Vietnam med sine marker, plantager og vandveje.

My Khe Beach

Da Nang

Da Nang er en sprudlende storby ved en af Vietnams bedste strande, hvor kultur, natur, oplevelser og lækker gastronomi går hånd i hånd.

Istock 588962380

Ha Long-bugten

Et af verdens naturvidundere og et UNESCO-verdensarvssted, hvor fortidens myter og naturens enestående skønhed smelter sammen med nutidens eventyr.

7

Ho Chi Minh City

Mød Ho Chi Minh City – tidligere kendt som Saigon: En sprudlende smeltedigel af historie, kultur og gastronomi ved Mekong-flodens bredder.

2

Hue

Hue er Vietnams historiske juvel, hvor Nguyễn-dynastiets kejseres arv og storhed møder arkitektoniske vidundere og kultur omkring parfumefloden.

Rice Fields

Ninh Binh

Ninh Binh kendes også som hjemsted for “Ha Long-bugten på land”, storslået natur, unikke udsigtspunkter og det sceniske og UNESCO-hædrede Trang An.

3

Phu Quoc

Phu Quoc er Vietnams paradisiske perleø og venter med bountyeffekt, bløde sandstrande og tropestemning ud for Vietnams og Cambodjas kyst.

1

Sapa

Bjergperlen Sapa er kendt for sine høje bjerge, sine etniske minoriteter, der lever i små, lokale samfund, og for sine betagende risterrasser og helt fantastiske udsigter.

Hvad kan du opleve i Vientam?

Street Food

En af Sydøstasiens mest mangfoldige rejseoplevelser

Fra unikke bjergbyer med nogle af verdens smukkeste risterrasser, imponerende 200 meter høje vandfald og naturskønne indlandsområder med UNESCO-hædrede naturområder til pulserende storbyer, hvor mangfoldig kultur, spændende historie og varieret arkitektur mødes, samt maleriske kystbyer med stemningsfuld Venedig-atmosfære og den ikoniske Ha Long-bugt med sine dramatiske kalkstensklipper – Vietnam rummer en enestående variation af oplevelser. Hertil kommer festlige kystbyer med liv og glade dage, det frodige og livlige Mekong Delta i syd samt bountystrande og ægte paradisstemning på Phu Quoc. Landet byder på kontraster, stemninger og eventyr, der gør det oplagt for enhver rejsende.

7

Mød nordens natur og hovedstad

Kultur og natur forener sig i en uovertruffen kombination i det nordlige Vietnam, hvor stemningsfulde storbyoplevelser smelter sammen med dramatiske landskaber. Mærk historiens vingesus, de kulturelle rigdomme og det travle, autentiske byliv i Hanoi, hvor scootere suser gennem de smalle gader i Det Gamle Kvarter, og gadekøkkenerne frister med lokale specialiteter. Oplev den UNESCO-listede Ha Long-bugt, hvor tusindvis af kalkstensklipper skyder op af det smaragdgrønne vand, og tag på sejltur mellem grotter og flydende landsbyer. I Ninh Binhs naturskønne Tam Coc-område venter rolige flodture gennem frodige rismarker og imponerende klippeformationer. Nordvietnam er for dig, der vil have store naturoplevelser, levende kultur og masser af indtryk .

Imperial City (4)

Oplev den unikke historie og kultur i Centralvietnam

Centralvietnam byder på en fascinerende blanding af historie, strandliv og stemningsfulde byer. Oplev kontrasten mellem Da Nangs moderne storbyliv med strandbarer, caféer og den ikoniske Dragon Bridge, Hues historiske atmosfære med kejserlige paladser, templer og gravkamre samt Hoi Ans charmerende, lanterneoplyste gader og afslappede hygge. Besøg det UNESCO-beskyttede My Son Sanctuary og få et indblik i Cham-kulturens imponerende tempelruiner. Fra livlige strandpromenader og kulinariske oplevelser til kulturelle seværdigheder og romantiske aftenture langs floden – denne del af Vietnam kan mere, end du tror! 

Hanoi 87

Udforsk de pulserende storbyer

Vietnam er stedet for kontrastfyldte og energiske storbyer, hvor tradition og modernitet mødes. I Hanoi kan du gå på opdagelse i Det Gamle Kvarters smalle gader, opleve det ikoniske Train Street, besøge templer og pagoder og nyde byens helt særlige stemning. I Da Nang venter moderne arkitektur, brede sandstrande og et festligt kystliv med restauranter og barer langs vandet. I Ho Chi Minh City, tidligere Saigon, mærker du historiens nærvær side om side med en dynamisk storbypuls – her kan du besøge Cu Chi-tunnellerne, krigsmuseet og opleve byens imponerende skyline. Hver by har sin egen karakter og giver et spændende indblik i Vietnams mange facetter. 

3

Sydens natur og tropeparadis

I det sydlige Vietnam finder du frodig natur, brede floder og eksotiske strande. Området omkring Can Tho og Mekong-floden er kendt som ‘Vietnams risskål’ eller ‘spisekammer’ takket være den frugtbare jord og den rige produktion af ris, frugt og grøntsager. Her kan du opleve flydende markeder, små landsbyer og et liv, der leves tæt på vandet. Længere mod syd venter landets største ø, Phu Quoc, med tropisk paradisstemning, gyldne sandstrande og krystalklart vand. Her er tempoet roligere, og dagene kan nydes med afslapning, solnedgange og svømmeture i det lune hav.

Udvalgte hoteller i Vietnam

Her et udpluk af vores fantastiske hoteller i Vietnam.

04971

Mekong Lodge ★★★

Langs Tien-floden i Mekong-deltaet ligger Mekong Lodge – et charmerende øko-resort, hvor komfort og natur går hånd i hånd. Resortet har 26 hyggelige bungalows i traditionel sydvietnamesisk stil, heraf 12 med privat pool, omgivet af blomster og frugttræer.

Infinity Pool 4

Peridot Grand Luxury Boutique Hotel ★★★★★

Midt i Hanois gamle bydel finder du dette 5-stjernede, urban-chikke hotel, der kombinerer naturlige elementer med sofistikeret luksus. Her får du elegant indretning, høj komfort og en service, der er kendt for at være helt i top.

AMDL0268

Amanda Luxury Cruise ★★★★★

Oplev Ha Long-bugten i luksuriøse rammer ombord på Amanda Luxury Cruise. Skibet rummer 20 elegante kahytter i fransk nyklassicistisk stil med vietnamesiske detaljer og danner den perfekte ramme om et stemningsfuldt krydstogt.

3

Hotel Nikki Saigon ★★★★★

Et elegant 5-stjernet hotel i Ho Chi Minh Citys distrikt 1, hvor japansk minimalisme møder moderne luksus. Her bor du komfortabelt tæt på seværdigheder som Ben Thanh-markedet og Saigon Opera House.

3

Bel Marina Resort ★★★★

Kun 5 minutter fra Hoi Ans UNESCO-fredede gamle bydel ligger dette stemningsfulde resort ved Thu Bon-floden. Designet forener europæiske og vietnamesiske elementer i rolige og elegante omgivelser.

0IMG 1247

Hue Ecolodge ★★★

I rolige omgivelser ved Perfumefloden udenfor Hue ligger Hue Ecolodge omgivet af smuk natur. Her får du en fredelig base tæt på byens seværdigheder – ideel til både oplevelser og afslapning.

2

Lalita Boutique Hotel & Spa ★★★+

I det naturskønne Tam Coc-område, kendt som “Ha Long-bugten på land”, ligger dette indbydende boutiquehotel. Omgivet af rismarker og kalkstensklipper får du en komfortabel base midt i Vietnams måske smukkeste landskab.

DJI 0199

Sunset Beach Resort & Spa ★★★★

Dette 4-stjernede resort ligger direkte på Long Beach på Phu Quoc. Her bor du med direkte adgang til den gyldne sandstrand og kan nyde spektakulære solnedgange over havet.

1

Silk Path Grand Sapa Resort & Spa ★★★★★

I bjergbyen Sapa i det nordlige Vietnam ligger dette 5-stjernede resort på en af områdets højeste bakketoppe. Her kombineres luksus og komfort med en betagende udsigt over bjerge og blomsterhaver.

Fakta om Vietnam

5

Generelle fakta

Valuta: Dong (VND). 100 danske kroner svarer til ca. 358.000 vietnamesiske Dong.
Sprog: Vietnamesisk
Tidsforskel: +5 timer (sommer) eller +6 timer (vinter)
Indbyggertal: ca. 100 millioner 
Religion: Buddhisme, konfusianisme, taoisme, katolisme og cao dai.
Største byer: Hanoi og Ho Chi Minh City.

28

Bedste tidspunkt at besøge Vietnam

Vietnam er en destination, der kan besøges året rundt, og hvor klimaet varierer af hvilken del af landet, du besøger. Generelt set kan landet deles op i tre dele (Nord-, Central- og Sydvietnam), og selvom hele landet er præget af et subtropisk monsunklima, er der stor forskel på vejret i landets forskellige regioner. Det er derfor muligt at nyde af Vietnams gode vejr hele året rundt, hvis du ved, hvor du skal tage til.

Bjergene i nord (Sapa mv.)
Klimaet i den nordligste del af landet har dens tørre sæson fra oktober til marts og den våde sæson fra april til september. Det bedste tidspunkt at besøge bl.a. Sapa og grænselandet mellem Vietnam og Kina er mellem oktober og april selvom vintermånederne kan være kølige, og drømmer du om at trekke i det imponerende landskab, anbefaler vi at tage afsted mellem marts og maj, hvor temperaturen er middel og nedbøren minimal.

Nordvietnam (Hanoi, Ha Long Bay, Ninh Binh mv.)
Nordvietnam omkring Hanoi, Ha Long og Ninh Binh er den del af landet, der følger de danske årstider mest – dog med højere temperaturer. Her kan i december og januar være køligere end i andre dele af landet med en temperatur på ned til 15 °C. De bedste måneder at besøge denne del af Vietnam på er mellem november og april, hvor vejret er mildt og uden ret meget nedbør.
I sommermånederne ligger gennemsnitstemperaturen i dette område på ca. 30 °C, og det er også i denne periode, der forventes mest nedbør.

Centralvietnam (Hue, Da Nang, Hoi An mv.)
Vejret i Centralvietnam er bedst mellem februar og august, hvor denne centrale del af landet ligger i ly bag Truong Son-bjergkæden, mens resten af landet forventer monsunregn. Først i september-november rammer den våde sæson i Centralvietnam.

Sydvietnam (Ho Chi Minh City, Mekong-deltaet Can Tho, Phu Quoc mv.)
I Sydvietnam ligger gennemsnitstemperaturen på ca. 30 °C hele året rundt. Ligesom resten af landet deles regntidsperioderne op mellem den tørre sæson, som falder mellem november og april samt den våde sæson, som er cirka falder mellem maj og oktober.
På paradisøen Phu Quoc oplever øen i regntid både dage med tørvejr, dage med kun få timers styrtregn og dage med flere timers regn.

Vores klimaanbefalinger og information herom er baseret på Vietnams klima gennem de tidligere år. Da vejret kan variere og være uforudsigeligt, er denne information kun vejledende og ikke en garanti.  

1

Visum og indrejsekrav

I Vietnam er der visumfrit ophold i op til 45 dage (inkl. indrejsedato og udrejsedato) for danske statsborgere.

Ønsker du at besøge landet i op til 90 dage (med evt. Flere indrejser gennem udvalgte grænseovergange) kan du søge et e-visum på Vietnams immigrationsportal.  
Ved ophold i mere end 90 dage skal du tage kontakt til den vietnamesiske ambassade i København grundet kravet om sponsor.  

Skal du søge visum anbefaler vi at gøre det i god tid – og i hvert fald to uger før for at være på den sikre side. Når du har modtaget dit visum skal du printe det ud og medbringe det, da det i nogle lufthavne kan påkræves. 
Du kan læse mere om e-visa i Vietnam her.  

I immigrationen er det vigtigt at medbringe:  

  • Et pas, der er gyldigt i mindst 6 måneder fra afrejsedatoen 
  • En gyldig returbillet eller flybillet videre til et andet land  

Læs mere på Udenrigsministeriets hjemmeside.

Pre-arrival declaration:
Ankommer du via Ho Chi Minh lufthavn (Tan Son Nhat International Airport), skal du udfylde en pre-arrival declaration. Dette kan med fordel gøres hjemmefra på følgende link: Pre-arrival declaration.

Det er gratis og skal udfyldes af alle rejsende. Transit passagerer behøver ikke udfylde den.

Krav til dit pas ved indrejse i Vietnam
Når du rejser ind i Vietnam skal dit pas være gyldigt i minimum 6 måneder fra indrejsedato. Danske forlængede pas anerkendes ved både ind- og udrejse, men danske nødpas (provisoriske pas) anerkendes kun ved udrejse. Skal du rejse ud af Vietnam på et nødpas skal du have et udrejsestempel hos de vietnamesiske immigrationsmyndigheder, hvilket kan tage op til tre hverdage. 

Kopi Af Skabelon Til Hubspot (1000 X 700 Px) (1)

Vaccine

Her er en oversigt over anbefalede vaccinationer for rejser til Vietnam. Rådene er generelle – du bør altid rådføre dig med egen læge eller en rejsemedicinsk klinik senest 4–6 uger før afrejse.

  • 1-4 ugers rejse: Stivkrampe og difteri samt hepatitis A (hepatitis B, rabies og japansk hjernebetændelse og denguefeber kan overvejes) 
  • 1-6 måneders rejse: Stivkrampe og difteri samt hepatitis A og hepatitis B (rabies, japansk hjernebetændelse, tyfus og denguefeber kan overvejes) 
  • Over seks måneders rejse: Stivkrampe og difteri, hepatitis A, hepatitis B, rabies, japansk hjernebetændelse og tyfus (denguefeber kan overvejes)  

Læs mere på Statens Serum Institut eller på Sikkerrejse.dk. 

Malaria: Der er generelt lav risiko for Malaria i hele landet. I de større byer, i Red River-deltaet, i Mekong-deltaet og i de flade kystområser i Centralvietnam, er der normalvis ingen risiko for Malaria.   

Der anbefales derfor ikke medicinsk forebyggelse men i stedet en generelt effektiv myggespray med DEET. 

Kort
Kontakt osBestil et tilbud på din drømmerejseVi er glade for, at du overvejer at rejse med os!

Del dine rejseønsker med os her, så kontakter en af vores dygtige rejsekonsulenter dig snarest muligt til en uforpligtende snak om dine muligheder.

Har du spørgsmål, eller foretrækker du at tale med os med det samme, er du altid velkommen til at ringe på 70 201 208.

loading...