Destinationer
Destinationer
Istock 527794533

Ø-hop til Koh Chang, Koh Mak og Koh Kood

Tag med på ø-hop mellem de smukke paradisøer i Koh Chang Marinepark i det østlige Thailand. Her venter uspolerede strande, krystalklart vand og skønne resorts.

Thailand
Bali
Indonesien
Vietnam
Maldiverne
Seychellerne
Mauritius
Mexico
Caribien
Zanzibar
Canada
Grønland
Norge
Rejsetyper
Rejsetyper
Henningsv R Lofoten Renate Dodell Hurtigruten 1125X600 Krediteret

Det bedste af Norges kyst med Hurtigruten

Tag med på den klassiske sydgående rejse med Hurtigruten langs Norges dramatiske kyst. På denne grupperejse sejler vi fra Kirkenes i det arktiske nord til Bergen i syd og oplever fjorde, fjelde og charmerende kystbyer undervejs.

Ø-hop
Kun for voksne
Familieferier
Kombinationsrejser
Luksusrejser
Individuelle rundrejser
Rundrejser
Krydstogter
Arktiske rejser
Kontakt
Bestil tilbud
Søg
Søg
Søg
Min Rejse
Kontakt
info@toptours.dk
(+45) 70 201 208
Åbningstider
mandag: 10:00 - 16:00
tirsdag: 10:00 - 16:00
onsdag: 10:00 - 16:00
torsdag: 10:00 - 16:00
fredag: 10:00 - 16:00
lørdag: Lukket
søndag: Lukket

Følg med på vores Facebook og Instagram for inspiration, opdateringer og et indblik i vores rejseunivers.

Top Tours
Vesterbrogade 149, bygning D, 3 sal 1620 København V
Rejsemål
  • Bali
  • Canada
  • Caribien
  • De Arabiske Emirater
  • Indonesien
  • Maldiverne
  • Mauritius
  • Mexico
  • Seychellerne
  • Singapore
  • Svalbard
  • Thailand
  • Vietnam
  • Zanzibar
  • Grønland
  • Norge
Praktisk info
  • Aktuelle indrejsekrav
  • Afbestillingsforsikring
  • Praktisk Information
  • Rejseforsikring
  • Tryg rejse
Top Tours
  • Om os
  • Kontakt
  • Gavekort
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vi inspirerer dig med spændende rejseforslag, lokale oplevelser, udflugter og særligt udvalgte overnatningssteder med sjæl og charme. Du får også adgang til vores rejsekonsulenters personlige anbefalinger, aktuelle rejseforslag og eksklusive tilbud.

loading...
Reg. Nr. 1478
CookiesPrivatlivspolitikGenerelle betingelser
Your browser does not support the video tag.

Hoi An

Om Hoi An
Rejseforslag
Oplevelser
Hoteller

Rejser til Hoi An

Lanternebyen Hoi An er ikke kun Vietnams Venedig. Det er også landets tidskapsel af kultur og charmerende skønhed.

Centralt i Vietnam ligger kystbyen Hoi An og er en blanding af historie, kultur og naturlig skønhed, som har formået at bevare sin charme og unikke, autentiske karakter gennem landets mange forandringer. Hoi An var før i tiden et handelscentrum, der tiltrak købmænd fra hele verden, men med fremblomstringen af den mere moderne naboby Da Nang forsvandt meget af det industrielle marked og efterlod Hanoi som et autentisk kulturelt tilflugtssted.  

Byens velbevarede gamle kvarter er hædret på UNESCOs verdensarvsliste, og her venter brostenbelagte gader flankeret af farverige bygninger og gamle handelshuse. De velbevarede bygninger og talrige historiske steder, f.eks. den Japanske Bro, giver med deres unikke arkitektur og udseende et glimt ind i Hoi Ans multikulturelle arv.  

Hoi An er ikke kun kendt som Vietnams romantiske by men også Vietnams Venedig eller lanterneby. Hop på en cykel og mød lokallivet helt tæt på, inden der langs Thu Bon-flodens breder hver aften spreder sig en helt magisk atmosfære, når restauranterne åbner og lokale og besøgende vrimler til for at nyde solnedgangen ved floden. I skæret fra alle områdets farverige lanterner og lyskæder kan du udforske Hoi An’s natmarked, møde rygsækrejsende på forskellige pubs og barer, forkæle dig selv med gastronomiske oplevelser og souvenirs i massevis eller opleve solnedgangen i en lille båd fra flodens vand.

Vores rejseforslag til Hoi An

Hang Mua Viewpoint At Trang An
Hanoi (2)
Hanoi Trainstreet
Ho Chi Minh City Market
Nordvietnams natur og hyggelige Hoi Anfra 19.595,- kr/pr. person
Tag med på en rejse gennem Vietnams fortryllende landskab og historie vidundere, der starter i pulserende Hanoi, snor sig gennem enestående natur i Ninh Binh og majestætiske vande i Ha Long-bugten og afsluttes i Vietnams Venedig.
Varighed15 dage
Se rejsen

Hvad kan du opleve i Hoi An?

8

Vietnams Venedig

Udover sin historie og kulturelle rigdom er Hoi An omgivet af en række naturskønne vidundere, der gør området til meget mere end blot en charmerende handelsby. Her kan du starte dagen med afslapning på de rolige strande ved An Bang og Cua Dai, hvor blødt sand og havets brusen skaber den perfekte kontrast til byens liv. I Det Gamle Kvarter kan du nyde stemningsfulde gåture mellem lanterner og historiske bygninger, før turen går videre ud i landskabet. Besøg de imponerende tempelruiner i My Son Sanctuary, som ligger omgivet af frodige bakker og jungle, eller tag mod Ba Na Hills, hvor spektakulære udsigter og den ikoniske Golden Bridge venter. Hoi An og omegn byder på en skøn kombination af kultur, natur og store oplevelser – alt sammen inden for overskuelig afstand.

Oplevelser, der venter i Hoi An

11

Det Gamle Kvarter

Som et levende billede på Hoi Ans rige historie og kulturelle mangfoldighed udfolder Det Gamle Kvarter sig med velbevarede bygninger, snævre brostensbelagte gader og farverige lanterner, der lyser op, når mørket falder på. Området er optaget på UNESCOs verdensarvsliste og emmer af atmosfære fra en tid, hvor byen var en vigtig handelsplads. Her ses en harmonisk blanding af vietnamesiske, kinesiske og japanske arkitektoniske stilarter, som vidner om de mange kulturer, der har sat deres præg gennem århundreder. Små templer, gamle købmandshuse og hyggelige gårdmiljøer gemmer sig side om side med caféer og skrædderbutikker. En gåtur her er som at træde ind i et stemningsfuldt historisk tableau, hvor fortid og nutid smelter sammen.

My Son Sanctuary

My Son Sanctuary

My Son Sanctuary ligger naturskønt placeret i et frodigt dalområde ikke langt fra Hoi An og består af en samling hinduistiske tempelruiner fra det gamle Champa-kongerige. De rødbrune murstensstrukturer, der ofte kaldes “mini-Angkor Wat”, er optaget på UNESCOs verdensarvsliste og rummer stor arkæologisk og historisk betydning. Omgivet af grønne bakker og jungle skaber stedet en næsten mystisk stemning, hvor historiens vingesus stadig mærkes mellem de gamle tårne og helligdomme. Ruinerne fortæller om en tid præget af spiritualitet, religion og imponerende byggeteknik. Et besøg her er både en kulturel oplevelse og en rejse tilbage i tiden midt i betagende natur.

Ba Na Hills

Ba Na Hills, Sun World og Den Gyldne Bro

Ba Na Hills i de frodige bjerge nær Da Nang er en unik turistattraktion, kendt for sit lidt køligere klima, sin imponerende udsigt og den charmerende blanding af fransk kolonial arkitektur og vietnamesisk kultur, som du finder her. Og det er også her Sun World er placeret og lokker turister til med sine restauranter, aktiviteter og forlystelsespark med alt fra adrenalinfremkalendende rutsjebaner til fredfyldte haver. Det er også i Ba Na Hills en af Vietnams mest ikoniske seværdigheder ligger: Den Gyldne Bro. Den spektakulære bro er båret af gigantiske stenhænder, strækker sig 150 meter og giver en fantastisk panoramaudsigt over skovklædte bjerge og dybe dale - når vejret tillader det. Broen giver illusionen af at svæve i skyerne og tilbyder en helt magisk oplevelse, hvor moderne ingeniørkunst møder landets naturlige skønhed. 

61

Solnedgang over Thu Bon-floden

Når solen går ned over Thu Bon-floden, forvandles Hoi An til et eventyrligt sceneri af lanterner, lyskæder og gyldne reflekser i vandet. Floden er byens bankende hjerte, og i skumringen samles både lokale og besøgende langs bredden for at nyde den særlige stemning. Restauranterne fyldes, natmarkedet folder sine farverige boder ud, og små træbåde glider roligt hen over vandet. Mange vælger at tage en sejltur ved solnedgang og sende en lanterne med levende lys og ønsker for fremtiden afsted på flodens blanke overflade. Det er en stemningsfuld og næsten magisk oplevelse, som uden tvivl hører til blandt Hoi Ans største højdepunkter.

10 (1)

Hoi An natmarked

Omkring Thu Bồn-floden i Hoi Ans gamle bydel åbner der sig en helt ny verden, når solen går ned og mørket falder på og alle lanternerne og lyskæderne i de omkringliggende barer, restauranter og butikker tændes. På den lille tilstødende ø An Hoi, der er forbundet til Hoi An med tre fodgængerbroer, vågner Hoi Ans natmarked med boder, der inviterer på alt fra lækre crepes, vietnamesiske snacks og madboder til souvenirs, tøj, håndværk og smykker. Det er et absolut must-do at bruge en aften på at færdes i den hyggelige, vibrerende stemning af lokale handlende og turister, der samles for at nyde aftenen i den specielle Hoi An-atmosfære.

12 (1)

Besøg de mange skræddere

Hoi An er ikke kun kendt for sin historiske charme og kulturelle arv men også for sine mange skræddere, der gør byen til et mekka for modeelskere og de rejsende, der drømmer om at få en helt ny garderobe syet specielt til dem. Hoi An har nemlig gennem tiden modtaget international anerkendelse for sine dygtige skræddere og de hurtige leveringstider, som gør det let for rejsende at få lavet kvalitetstøj på kun få dage. Det er muligt at få lavet alt fra jakkesæt og kjoler til bukser, skjorter og endda de traditionelle vietnamesiske ao dai-dragter. Hvis du har et helt særligt ønske til en brudekjole eller andet særligt tøj, er Hoi An også stedet - her er der nemlig fokus på detaljer og på at tilpasse tøjet præcis efter alle kundernes ønsker. 

Curacao

Afslappende strandferie

Udover kultur, historie og autentisk byliv er Hoi An også et oplagt sted at kombinere oplevelserne med en afslappende strandferie. Blot en kort cykeltur fra den gamle bydel finder du strandene An Bang og Cua Dai, som tilbyder en skøn pause fra byens livlige atmosfære. Her kan du nyde havbrisen, det bløde sand og udsigten over det åbne hav. Især An Bang er kendt for sin rolige stemning, sit hvide sand og det klare, blå vand, der indbyder til både svømmeture og solbadning. Langs stranden ligger hyggelige caféer og små restauranter, hvor du kan nyde frisk seafood med tæerne i sandet. Cua Dai byder på brede sandstrækninger og mere fredelige omgivelser, perfekt til lange gåture langs vandet.

Udvalgte hoteller i Hoi An

3

Bel Marina Resort ★★★★

Kun 5 minutter fra Hoi Ans UNESCO-fredede gamle bydel ligger dette stemningsfulde resort ved Thu Bon-floden. Designet forener europæiske og vietnamesiske elementer i rolige og elegante omgivelser.

Pool

Mulberry Collection Silk Eco Hoi An ★★★+

Få minutter fra Hoi Ans UNESCO-fredede gamle bydel ligger Mulberry Collection Silk Eco som en grøn og bæredygtig oase. Designet af den anerkendte arkitekt Võ Trọng Nghĩa kombinerer hotellet natur, komfort og kulinariske oplevelser i rolige omgivelser tæt på byens liv.

10

Legacy Hoi An Resort ★★★★

Blot 3,5 km fra den gamle bydel tilbyder Legacy Hoi An Resort et fredfyldt ophold omgivet af natur. Her får du en afslappende base tæt på både byens seværdigheder og det lokale hverdagsliv.

2

Wyndham Royal Beachfront Resort & Villas ★★★★★

Dette resort ligger direkte ved den populære An Bang-strand med udsigt til Cham-øerne og Son Tra-bjerget. Her venter komfortable omgivelser og imponerende panoramaudsigt over havet.

Kontakt osBestil et tilbud på din drømmerejseVi er glade for, at du overvejer at rejse med os!

Del dine rejseønsker med os her, så kontakter en af vores dygtige rejsekonsulenter dig snarest muligt til en uforpligtende snak om dine muligheder.

Har du spørgsmål, eller foretrækker du at tale med os med det samme, er du altid velkommen til at ringe på 70 201 208.

loading...

Oplevelser delt af vores rejsende