Destinationer
Destinationer
Istock 527794533

Ø-hop til Koh Chang, Koh Mak og Koh Kood

Tag med på ø-hop mellem de smukke paradisøer i Koh Chang Marinepark i det østlige Thailand. Her venter uspolerede strande, krystalklart vand og skønne resorts.

Thailand
Bali
Indonesien
Vietnam
Maldiverne
Seychellerne
Mauritius
Mexico
Caribien
Zanzibar
Canada
Grønland
Norge
Rejsetyper
Rejsetyper
Henningsv R Lofoten Renate Dodell Hurtigruten 1125X600 Krediteret

Det bedste af Norges kyst med Hurtigruten

Tag med på den klassiske sydgående rejse med Hurtigruten langs Norges dramatiske kyst. På denne grupperejse sejler vi fra Kirkenes i det arktiske nord til Bergen i syd og oplever fjorde, fjelde og charmerende kystbyer undervejs.

Ø-hop
Kun for voksne
Familieferier
Kombinationsrejser
Luksusrejser
Individuelle rundrejser
Rundrejser
Krydstogter
Arktiske rejser
Kontakt
Bestil tilbud
Søg
Søg
Søg
Min Rejse
Kontakt
info@toptours.dk
(+45) 70 201 208
Åbningstider
mandag: 10:00 - 16:00
tirsdag: 10:00 - 16:00
onsdag: 10:00 - 16:00
torsdag: 10:00 - 16:00
fredag: 10:00 - 16:00
lørdag: Lukket
søndag: Lukket

Følg med på vores Facebook og Instagram for inspiration, opdateringer og et indblik i vores rejseunivers.

Top Tours
Vesterbrogade 149, bygning D, 3 sal 1620 København V
Rejsemål
  • Bali
  • Canada
  • Caribien
  • De Arabiske Emirater
  • Indonesien
  • Maldiverne
  • Mauritius
  • Mexico
  • Seychellerne
  • Singapore
  • Svalbard
  • Thailand
  • Vietnam
  • Zanzibar
  • Grønland
  • Norge
Praktisk info
  • Aktuelle indrejsekrav
  • Afbestillingsforsikring
  • Praktisk Information
  • Rejseforsikring
  • Tryg rejse
Top Tours
  • Om os
  • Kontakt
  • Gavekort
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vi inspirerer dig med spændende rejseforslag, lokale oplevelser, udflugter og særligt udvalgte overnatningssteder med sjæl og charme. Du får også adgang til vores rejsekonsulenters personlige anbefalinger, aktuelle rejseforslag og eksklusive tilbud.

loading...
Reg. Nr. 1478
CookiesPrivatlivspolitikGenerelle betingelser
Your browser does not support the video tag.

Can Tho, Mekong Deltaet

Om Can Tho
Oplevelser
Hoteller

Rejser til Can Tho

Can Tho er også kendt som “porten til Mekong Deltaet” og er det mest frugtbare område i hele Vietnam med sine marker, plantager og unikke, snoede vandveje.

I det sydlige Vietnam og i hjertet af det frodige Mekong Delta ligger Can Tho som den største by i provinsen. Området er generelt kendt for sit landbrug og grønne natur med mange rolige vandveje og frugtplantager, men Can Tho er alligevel en betydelig by med sine mere end én million indbyggere, markeder og pulserende havnefront. Du kan derfor her opleve en unik blanding af traditionelle vietnamesiske oplevelser og mere moderne komfort.  

Can Tho kaldes også for “porten til Mekong Deltaet” og er med sin titel som Vietnams mest frugtbare område et perfekt rejsemål for rejsende, der elsker natur, betagende landskaber og udflugter. Et af de mest ikoniske oplevelser i området er et besøg til et af de flydende markeder, og især Cai Rang-markedet er populært blandt både lokale og turister. Også cykelture gennem de frodige rismarker og mange plantager er en velbesøgt aktivitet i området, og så er der måske vores egen personlige favorit: En afslappende bådtur langs de snoede vandveje, hvor flora og fauna kan opleves på helt tæt på.  

Men byen er ikke kun for naturelskerne. Her er også byliv og markeder i gader og stræder, der sælger alt fra frugt, grøntsager, kød og fisk til hjemmelavede smykker, tøj og håndlavede ting. Can Tho er også et kulinarisk paradis, hvor stort set alt mad er lavet med friske ingredienser fra området, der virkelig giver smagen et spark. 

Hvad kan du opleve på din rejse til Can Tho?

 

2 (1)

Bådtur på Mekong-floden

Når du alligevel er i nærheden, er en bådtur på Mekong-floden en uforglemmelig oplevelse. En sejltur gennem vandvejene og de grønne omgivelser tilbyder unikke oplevelser af lokallivet langs flodbredderne og en chance for at nyde den rolige, naturlige atmosfære i deltaet. Der findes mange forskellige ture, fra korte ture til daglange eventyr, og du kan bl.a. opleve bifarme, frugtplantager, kokoslikfabrikker, produktion af slangealkohol og meget mere undervejs på din tur. 

6 Kopi

Lokale frugtplantager

Can Tho og Mekong Deltaet er kendt for sine afgrøder og sit landbrug, og en måde at opleve det helt tæt på er at besøge en af de mange frugtplantager, der findes her. Mange af dem har guidede ture gennem plantagerne, hvor nysgerrige rejsende får lov til at smage på friskplukkede frugter som bl.a. durian, mango og rambutan. Disse ture giver desuden også et spændende indblik i Vietnams landbrugsmetoder og livet på landet i Mekong Deltaet.  

6 (1)

Cykelture gennem landdistrikterne

En anden fed oplevelse i området er at leje en cykel og tage på opdagelse i de smukke, grønne omgivelser omkring Can Tho. Nyd roen og naturen og cykle gennem rismarker, små landsbyer og frodige landskaber, hvor lokallivet lader besøgende komme helt tæt på. Det er en fantastisk måde at komme lidt væk fra byens puls og travlhed og nyde naturen i dit helt eget tempo. 

Byliv, kulturoplevelser og gastronomiske delikatesser

Flydende Marked

Flydende markeder

De flydende markeder i Can Tho er en af de mest autentiske og fascinerende oplevelser, du kan få i Mekong Deltaet. Det er en livlig og farverig repræsentation af det lokale liv, hvor forhandlere og nysgerrige købere mødes på floden for at bytte vare og nyde den unikke atmosfære, der skabes her blandt de små og store vuggende både, der bærer alt fra frugter, grøntsager, blomster, frisklavet mad og mange andre ting. Cai Rang-markedet er det mest berømte og det største, og det starter allerede kl. 5 om morgenen som et pulserende center for engroshandel. For at få den helt mest autentiske oplevelse er det derfor en god ide at besøge markedet tidligt, hvilket kan gøres med en bådtur fra Ninh Kieu-kajen.  
Drømmer du om en mere afslappet og mindre turistet oplevelse, kan du også besøge Phong Dien-markedet, som ligger 20 kilometer fra byens centrum og er både mindre og mere lokalt orienteret.  

Bánh Xèo

Gastronomiske oplevelser

På grund af sin placering midt i det smukke, grønne landbrug er Can Tho også et mekka for madentusiaster. Alle de mange lækre ingredienser, afgrøder, grøntsager og frugter, der dyrkes her, bruges i den lokale madlavning, som derfor bare smager lidt bedre her end den gør i mange andre dele af landet. Især den berømte Can Tho Hotpot er populær sammen med friske fisteretter og den lokale specialitet Bánh Xèo, som er vietnamesiske pandekager. Eksotiske frugter og grøntsager, der er dyrket i det frugtbare delta, egner sig også som en god, sund og lækker måde at snacke på.  

Binh Thuy Ancient House

Binh Thuys gamle hus

Binh Thuys gamle hus er en af de mest bemærkelsesværdige og velbevarede historiske seværdigheder i Can Tho. Det blev bygget i 1870 og er et strålende eksempel på den arkitektoniske elegance og kulturelle blanding, der er i Vietnam med sin harmoniske kombination af franske koloniale elementer og den traditionelle vietnamesiske stil. Her venter en imponerende samling af antikviteter og kunstværker, der afspejler både den vietnamesiske og franske kulturarv og betragtes som et levende museum, der giver en dybere forståelse af regionens rige historie og kulturelle diversitet.  

Ninh Kieu Kajen

Ninh Kieu-kajen

Ninh Kieu-kajen er Can Thos pulserende hjerte og en af de mere populære og livlige attraktioner i byen. Med beliggenhed ved bredden af Hau-floden (en gren af Mekong-floden) ligger Ninh Kieu-kajen som et centralt knudepunkt og et kulturelt og socialt centrum for både lokale og turister. Den lange havnekaj er et oplagt sted at tage en hyggelig gåtur, især om aftenen når området vækkes til live med lys og aktiviteter. Kajen er omgivet af grønne områder, parker og blomsterbede blandt boder, markeder og restauranter og caféer med en hyggelig udsigt over kajen. Det er også her, Ninh Kieu Night Market vågner, når solen går ned, og lokker folk til med en livlig atmosfære og mange forskellige former for vietnamesisk streetfood.  

Udvalgte hoteller i Can Tho

Se udvalgte hoteller, som vi samarbejder med, i området omkring Can Tho. 

04971

Mekong Lodge ★★★

Beliggende langs bredder af Tien-floden i Mekong-deltaet ligger Mekong Lodge som et charmerende øko-resort, hvor design, komfort og den frodige omkringliggende natur smelter harmonisk sammen. Hotellet består af 26 hyggelige bungalows (hvoraf 12 af dem har egne, private pools), som er bygget i den lokale sydvietnamesiske stil som traditionelle “havehuse” omgivet af blomster og frugttræer.

Image00002

Can Tho Ecolodge ★★★

Can Tho Ecolodge er et idyllisk øko-resort i hjertet af Mekong-deltaet kun en kort køretur fra områdets hovedstad Can Tho. Omgivet af frodige haver, vandløb og det autentiske landlige landskab ligger hotellet med naturvenlige og smukt indrettede bungalows byggede med bæredygtige materialer og er designet til at give dets gæster en afslappede oplevelse i harmoni med naturen og i perfekt balance mellem komfort og kulturarv.

DJI 0753

Victoria Nui Sam Lodge ★★★

Med en fantastisk beliggenhed på de majestætiske skråninger af Sam-bjerget blot tre timers kørsel fra Can Tho og fem timer fra Ho Chi Minh City, ligger Victoria Nui Sam Lodge og er en ideel hoteldestination for de rejsende, der drømmer om at fordybe sig i Sydvietnams uberørte natur, nyde den friske luft og deltage i spændende oplevelsesaktiviteter som vandreture, solnedgangsudsigter og udforskning af berømte historiske seværdigheder fra området.

Kontakt osBestil et tilbud på din drømmerejseVi er glade for, at du overvejer at rejse med os!

Del dine rejseønsker med os her, så kontakter en af vores dygtige rejsekonsulenter dig snarest muligt til en uforpligtende snak om dine muligheder.

Har du spørgsmål, eller foretrækker du at tale med os med det samme, er du altid velkommen til at ringe på 70 201 208.

loading...

Oplevelser delt af vores rejsende