Vietnam er ikke kun for backpackere og de eventyrlystne, der drømmer om at rejse hele den lange vej fra nord til syd. Det er også for familier, der gerne vil kombinere oplevelser og aktiviteter med afslapning og kvalitetstid – og selvfølgelig det lækre, vietnamesiske køkken.
Vietnam tilbyder en af de mest mangfoldige rejseoplevelser i Sydøstasien, og her venter en familieferie lidt ud over det sædvanlige. På en familieferie til det nordlige Vietnam opleves Hanoi i børnehøjde, og de kulturelle seværdigheder, der står som vidnesbyrd på Vietnams rige historie og de gamle dynastier og kejsere, kombineres med familiehygge med bl.a. en sejltur i svanebådene på West Lake, vanddukketeater eller en farverig gåtur i Det Gamle Kvarter.
Efter Hanoi venter Hoi An med lanterner, natmarkeder, forlystelsesparker, eventyroplevelser og nogle af landets bedste strande. Lanternebyen er den perfekte base i Centralvietnam for familier og et sandt springbræt for oplevelser. Herfra er der nemlig hverken langt til den specielle temapark Sun World, der ligger på toppen af Ba Na Hills, forlystelsesparken VinWonders Nam Hoi An, hvor det også er muligt at tage på minisafari, eller UNESCO-verdensarvsstedet My Son Sanctuary til de ruin-interesserede.
Dette er et rejseforslag og kan sammensættes efter dine ønsker og behov. Ønsker du andre hoteller, besøg til andre områder i Sydøstasien eller anden fordeling af dagene, skræddersyr vi rejsen for dig.
Sæson | Periode | Antal dage | Pris pr. person ved 2 voksne |
---|---|---|---|
SæsonVinter | PeriodeDecember - Februar | Antal dage14 dage | Pris pr. person ved 2 voksnefra 16.495,- |
SæsonForår | PeriodeMarts - Maj | Antal dage14 dage | Pris pr. person ved 2 voksnefra 16.495,- |
SæsonSommer | PeriodeJuni - August | Antal dage14 dage | Pris pr. person ved 2 voksnefra 15.995,- |
SæsonEfterår | PeriodeSeptember - November | Antal dage14 dage | Pris pr. person ved 2 voksnefra 16.495,- |
Rabat ved børn u. 12 år og større grupper.
Ved højtider og helligdage må der påregnes højere prisniveau.
OBS: Vi kan tidligst give et tilbud på din rejse 11 måneder før ønsket afrejsedato, da flyene ikke er tilgængelige for booking før.
I Hanoi anbefaler vi Soleil Boutique Hotel, som er et hyggeligt boutiquehotel midt i byens mest ikoniske kvarter, Hanoi Old Quarter, og som danner base for nem udforskning af den farverige hovedstad. Hotellets design bærer præg af den klassiske vietnamesiske tradition blandet med en sofistikeret stil, hvis fokus er at skabe komfort, ro og en luksuriøs oplevelse direkte i hjertet af byen – og det er også noget, der kan mærkes i det Deluxe-værelse, du indkvarteres i. Hotellet har desuden pool, en spaafdeling, fitnessrum og en elegant á la carte-restaurant, hvor morgenmadsbuffeten også bliver serveret.
Del dine rejseønsker med os her, så kontakter en af vores dygtige rejsekonsulenter dig snarest muligt til en uforpligtende snak om dine muligheder.
Har du spørgsmål, eller foretrækker du at tale med os med det samme, er du altid velkommen til at ringe på 70 201 208.