Destinationer
Destinationer
Istock 527794533

Ø-hop til Koh Chang, Koh Mak og Koh Kood

Tag med på ø-hop mellem de smukke paradisøer i Koh Chang Marinepark i det østlige Thailand. Her venter uspolerede strande, krystalklart vand og skønne resorts.

Thailand
Bali
Indonesien
Vietnam
Maldiverne
Seychellerne
Mauritius
Mexico
Caribien
Zanzibar
Canada
Grønland
Norge
Rejsetyper
Rejsetyper
Henningsv R Lofoten Renate Dodell Hurtigruten 1125X600 Krediteret

Det bedste af Norges kyst med Hurtigruten

Tag med på den klassiske sydgående rejse med Hurtigruten langs Norges dramatiske kyst. På denne grupperejse sejler vi fra Kirkenes i det arktiske nord til Bergen i syd og oplever fjorde, fjelde og charmerende kystbyer undervejs.

Ø-hop
Kun for voksne
Familieferier
Kombinationsrejser
Luksusrejser
Individuelle rundrejser
Rundrejser
Krydstogter
Arktiske rejser
Kontakt
Bestil tilbud
Søg
Søg
Søg
Min Rejse
Kontakt
info@toptours.dk
(+45) 70 201 208
Åbningstider
mandag: 10:00 - 16:00
tirsdag: 10:00 - 16:00
onsdag: 10:00 - 16:00
torsdag: 10:00 - 16:00
fredag: 10:00 - 16:00
lørdag: Lukket
søndag: Lukket

Følg med på vores Facebook og Instagram for inspiration, opdateringer og et indblik i vores rejseunivers.

Top Tours
Vesterbrogade 149, bygning D, 3 sal 1620 København V
Rejsemål
  • Bali
  • Canada
  • Caribien
  • De Arabiske Emirater
  • Indonesien
  • Maldiverne
  • Mauritius
  • Mexico
  • Seychellerne
  • Singapore
  • Svalbard
  • Thailand
  • Vietnam
  • Zanzibar
  • Grønland
  • Norge
Praktisk info
  • Aktuelle indrejsekrav
  • Afbestillingsforsikring
  • Praktisk Information
  • Rejseforsikring
  • Tryg rejse
Top Tours
  • Om os
  • Kontakt
  • Gavekort
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vi inspirerer dig med spændende rejseforslag, lokale oplevelser, udflugter og særligt udvalgte overnatningssteder med sjæl og charme. Du får også adgang til vores rejsekonsulenters personlige anbefalinger, aktuelle rejseforslag og eksklusive tilbud.

loading...
Reg. Nr. 1478
CookiesPrivatlivspolitikGenerelle betingelser

Grønlands isbjerge, fjorde og bygder

Grønland
Foreslået rejseplan
Udflugter
Prisoversigt
Flere rejseforslag
Bestil tilbud

Nogle steder i verden skal man ikke blot se, men mærke. Grønland er et af dem. Denne rejse følger landets rødder, fra de livlige byer til de isolerede bygder, hvor transporten foregår på naturens præmisser: til vands, langs de tårnhøje fjelde og gennem de isfyldte fjorde.

Rejsen starter i Nuuk, en moderne hovedstad med en unik placering, kendt for sine farvestrålende huse. Her finder du både gourmetrestauranter og historiske museer, mens naturen aldrig er mere end et stenkast væk. Det er heller ikke usædvanligt at se hvaler bryde vandoverfladen.

Herfra går rejsen videre mod nord til Ilulissat og den ikoniske Diskobugt. Det er her, de enorme isbjerge kælver fra Isfjorden og driver langsomt forbi kysten. At sejle mellem disse isfjelde og høre den konstante knagen fra den gamle is er en af de oplevelser, man aldrig glemmer.

For at opleve det ægte Grønland rundes denne arktiske rejse af med to overnatninger ombord på kystskibet Sarfaq Ittuk. Skibet er grønlændernes egen livsnerve og fungerer som bindeled mellem byerne på vestkysten. Fra dækket har du første parket til Ilulissats storslåede landskaber.

Hvert stop undervejs byder på nye indtryk, hvor lokale traditioner og det barske landskab smelter sammen, hvilket gør denne rejse til Grønland til en uforglemmelig oplevelse.

Rejsens højdepunkter

Sejlads med Sarfaq Ittuk
Hvalsafari
Isfjordssejlads
Fish ’n’ Dish i Qooqqut
Se den kælvende gletsjer Eqiq Sermia
Grønlands venedig - Maniitsoq
Pr. person / 8 dage
Inkluderet i rejsen
Fly
Hotel

Rejseplan

Rejsen starter med direkte fly fra Danmark til Nuuks nye internationale lufthavn. Ved ankomst tjekker I ind på Hotel HHX Express for en enkelt overnatning, men foretrækker I lidt ekstra luksus, kan opholdet opgraderes til byens førende hotel, Hotel Hans Egede.

Herefter er det tid til at opleve den grønlandske hovedstad. Vi foreslår et smut forbi kulturhuset Katuaq, der er kendt for sin arkitektoniske hyldest til nordlyset, eller en tur på Nuuk Kunstmuseum for at se de lokale værker.

I løbet af jeres ophold har I mulighed for at tilkøbe forskellige udflugter: (Vi anbefaler at bestille udflugterne hjemmefra, da vi ellers ikke kan garantere ledige pladser).

Læs mere om udflugterne i afsnittet nedenfor.

Alle udflugter kan gennemføres på dag 1, 2, 3 og 4.

I løbet af dagen går turen mod nord med indenrigsfly fra Nuuk til Ilulissat. Ved ankomst i lufthavnen bliver I budt velkommen af en chauffør, der kører jer til Hotel Arctic, hvor I skal bo de næste tre nætter.

Hotellet er verdenskendt for sin helt unikke placering direkte ud til Diskobugten, hvor tusindvis af isbjerge i alle tænkelige former og størrelser driver forbi i den berømte isfjord. Der er mulighed for at opgradere til superiorværelser, så I kan vågne op til en uforstyrret udsigt over isen.

Den første aften i det høje nord markeres med en lækker 2-retters velkomstmiddag på hotellet.

I har rig lejlighed til at gå på opdagelse i Ilulissat, en by med cirka 4.500 indbyggere, samt det storslåede landskab, der omgiver den. Et naturligt startpunkt er det arkitektoniske Isfjordscenter, som åbnede i 2021 og byder på fascinerende udstillinger om Arktis.

For de historieinteresserede er polarforsker Knud Rasmussens barndomshjem, der i dag fungerer som byens museum, et absolut must, ligesom Kunstmuseet fremviser spændende værker af lokale kunstnere.

Naturen omkring Ilulissat indbyder desuden til uforglemmelige vandreture:

Gul rute (ca. 3 km): En overskuelig tur omkring pynten ved Isfjeldsbanken, der fører jer helt ud til isfjordens munding med den ene panoramaudsigt efter den anden.

Blå rute (7 km): Denne rute fører jer gennem baglandet og langs isfjorden. Undervejs passerer I den historiske boplads Sermermiut, hvor forskellige inuit-kulturer har holdt til i over 4.000 år.

Orange rute (22 km): Til de mere erfarne vandrere. Turen går gennem terrænet til bygden Oqaatsut og kan med fordel kombineres med en sejltur tilbage til byen.

Husk aldrig at vandre alene i vildmarken. Hotellet hjælper gerne med at arrangere ture med professionelle guider.

Tilvalgsudflugter i Ilulissat:

I har mulighed for at tilkøbe forskellige spændende udflugter (Vi anbefaler at bestille udflugterne hjemmefra, da vi ellers ikke kan garantere ledige pladser).

Læs mere om udflugterne i afsnittet nedenfor.

Det er blevet tid til at tage afsked med Ilulissat, men nye eventyr venter forude. I går ombord på kystskibet Sarfaq Ittuk for at påbegynde en smuk sejlads mod syd. De næste to nætter tilbringes i en udvendig kahyt, hvilket giver jer rig mulighed for at nyde den grønlandske vestkyst direkte fra sengen. Rejsen tager jer forbi dramatiske landskaber og små, isolerede bygder, mens I har fuld forplejning (morgenmad, frokost og aftensmad) inkluderet. På dæk 4 og 5 kan I mærke den friske havluft og holde udkig efter både hvaler og havfugle. Sent på aftenen lægger skibet til i Aasiaat for et kort ophold, inden turen fortsætter sydpå.

I dag venter tre vidt forskellige stop på ruten mod syd:

  • Sisimiut: Under formiddagens to timers ophold kan I udforske bymidten. Gå ikke glip af de imponerende hvalkæber ved den gamle kolonihaun eller de aktuelle kunstudstillinger i kulturhuset Taseralik.

  • Kangaamiut: Sidst på eftermiddagen når I denne charmerende bygd. Den er et skoleeksempel på de grønlandske bygder med sine farverige huse, der nærmest "hænger" på de vertikale fjeldsider.

  • Maniitsoq: Ved ankomst sidst på aftenen forstår man hurtigt, hvorfor byen kaldes "det ujævne sted". Terrænet er præget af småfjelde og klipper forbundet af stier og trapper. Byens unikke placering i en kanalfyldt skærgård har givet den kælenavnet "Grønlands Venedig".

Tag en lille spadseretur i Maniitsoq og mærk den særlige atmosfære, inden skibet sejler videre ud i natten.

Det er blevet tid til at sige farvel til Grønland for denne gang. Sarfaq Ittuk ankommer til Nuuk fra morgenstunden, hvorefter der er arrangeret kørsel direkte til lufthavnen til jeres flyforbindelse ud af byen. Bemærk venligst, at opholdet på skibet slutter ved ankomst, og at morgenmad derfor ikke er inkluderet denne morgen.

DJI 0912

Mulige tilvalgsudflugter

Shutterstock 1484235452

Nuuk byvandring med lokalguide (2 timer)

Tag med en lokalguide på en to timers inspirerende byvandring gennem Nuuk. Guiden fortæller om byens historie, der er både barsk, unik og fuld af fortællinger, samt om de store forandringer, Grønland gennemgår i disse år. Turen går blandt andet forbi statuen af Hans Egede, hvor de historiske, farverige huse står i smuk kontrast til Sermitsiaq-bjerget i baggrunden.

I kommer også til at spadsere langs den nye boardwalk, der følger Nuuks flotte kystlinje.

Byrundturen koster Kr. 349,- pr. person

H8a4384

Isfjordssejlads nord for Nuuk (6 timer)

Denne udflugt fører jer dybt ind i Nuuks isfjord. Sejlturen derind tager cirka to timer, og undervejs er der gode chancer for at spotte hvaler, ørne og sæler. Målet er at komme tæt på de mange isbjerge og beundre deres skiftende former og blå nuancer.

Midt i ismasserne slukkes skibets motorer, så I kan nyde den helt særlige lyd af knitrende og smeltende is. Skibet er udstyret med opvarmet kabine, toilet og gode siddepladser både inde og ude. Der serveres kaffe, te og varm kakao ombord.

Isfjordssejladsen koster 2.298,- pr. person

Whales1

Hvalsafari Nuuk (3 - 4 timer, juni, juli og august)

 Nuuks fjordsystem er rigt på liv, og her er pukkelhvalen fredet, hvilket gør området til et af de bedste steder i Grønland at opleve de store havdyr. I selskab med en erfaren skipper sejler I ud for at finde hvalerne, hvor de ofte leger og søger føde i det dybe vand.

Pukkelhvalen kendes let på sin karakteristiske rygfinne og de unikke mønstre på halen. At se disse giganter på tæt hold er en overvældende og næsten magisk oplevelse. 

Hvalgaranti: Skulle det ske, at vi ikke ser hvaler, tilbydes en gratis ny tur (ingen refusion, men ombooking uden merbetaling).

Hvalsafarien koster 1.249,- pr. person

Qooqqut Fish Dish 4

Fish ’n’ Dish i Qooqqut (6 timer)

Vi stævner ud og sætter kurs mod den idylliske og nu forladte bygd Qooqqut, cirka 50 minutters sejlads fra Nuuk. Undervejs fisker vi efter torsk og rødfisk, som vi tager med ind til restauranten i bygden. Her tryller den anerkendte kok Mads Bek og hans kone med jeres fangst.

Selvom restauranten er en af verdens mest isolerede, har parret skabt et fantastisk køkken med egen køkkenhave. Selvom vi ikke kan give fangstgaranti, er der altid fisk på lager, så ingen går sultne derfra.

Det er også muligt at vælge vegetarisk eller andre retter fra menuen.

Fish ’n’ Dish koster kr. 1.649,- pr. person

2 41 2

Vandretur rundt om Quassussuaq (ca. 3 timer)

Oplev den grønlandske sommer og sensommer på en tre timers vandretur rundt om bjerget Quassussuaq (Lille Malene). Turen fører jer gennem uberørt terræn op i 200-300 meters højde. Ruten er velegnet for alle, der er vant til at gå i ujævnt terræn. Der er cirka 400 meters samlet højdestigning, men anstrengelserne belønnes med en fabelagtig panoramaudsigt fra toppen. 

Guiden fortæller undervejs om landskabet og kulturen, og vi nyder en kop varm kaffe eller kakao på toppen. Husk selv at medbringe madpakke.

Vandreturen, som inkluderer lokalguide og varme drikke, koster 698,- pr. person.

Ilulissat Hvaler

Hvalsafari Ilulissat (3 timer)

I sommermånederne er Diskobugten et yndet spisekammer for både pukkelhvaler, vågehvaler og finhvaler. Sammen med en lokal guide søger vi efter disse majestætiske havdyr mellem isbjergene.

Hvalsafarien, som også inkluderer kaffe og te undervejs, koster kr. 1.198,- for voksne og 598,- for børn (2-11 år).

Dagstur til den kælvende gletsjer Eqip Sermia

En heldagstur 80 km nord for Ilulissat. Vi sejler gennem Ataa Sund, flankeret af stejle fjelde og vandfald, med kurs mod den aktive gletsjer Eqip Sermia. Skibet ligger for anker i passende afstand i ca. to timer, så I kan høre de tordnende brag og se isen kælve direkte i havet. Turen inkluderer en lækker grønlandsk frokost.

Dagsturen koster kr. 2.448,- for vokse og 1.230,- for børn (2-11 år).

Grønland Helikopter

Helikoptertur til Indlandsisen fra Ilulissat (1,5 time, juni - september)

Oplev naturens rå kræfter på en spektakulær flyvning over de enorme isfjelde. Vi lander ved Sermeq Kujalleq, en af verdens mest aktive gletsjere. Her får I 30 minutter på fastlandet til at indsuge den unikke atmosfære og nyde panoramaudsigten over den enorme ismasse.

Pris pr. person kr. 4.495,-

Isfjordssejlads Ilulissat (2,5 time)

En klassisk og smuk sejltur i Diskobugten, hvor I glider mellem gigantiske isbjerge. Isfjorden er optaget på UNESCOs verdensarvsliste, og da bræen dagligt udstøder millioner af tons is, er sceneriet i konstant forandring. 

Sejlturen, som er med guide og inklusiv en forfriskende cocktail, koster kr. 695,- for voksne og 348,- for børn (2-11 år).

Prisoversigt
DatoAntal dagePris pr. person ved 2 voksne
Dato05.05.2026
Antal dage8 dage
Pris pr. person ved 2 voksnefra 17.998,-
Dato12.05.2026
Antal dage8 dage
Pris pr. person ved 2 voksnefra 17.998,-
Dato19.05.2026
Antal dage8 dage
Pris pr. person ved 2 voksnefra 18.998,-
Dato26.05.2026
Antal dage8 dage
Pris pr. person ved 2 voksnefra 18.998,-
Dato02.06.2026
Antal dage8 dage
Pris pr. person ved 2 voksnefra 20.998,-
Dato09.06.2026
Antal dage8 dage
Pris pr. person ved 2 voksnefra 20.998,-
Dato23.06.2026
Antal dage8 dage
Pris pr. person ved 2 voksnefra 20.998,-
Dato30.06.2026
Antal dage8 dage
Pris pr. person ved 2 voksnefra 21.998,-
Dato07.07.2026
Antal dage8 dage
Pris pr. person ved 2 voksnefra 21.998,-
Dato14.07.2026
Antal dage8 dage
Pris pr. person ved 2 voksnefra 21.998,-
Dato28.07.2026
Antal dage8 dage
Pris pr. person ved 2 voksnefra 21.848,-
Dato04.08.2026
Antal dage8 dage
Pris pr. person ved 2 voksnefra 21.998,-
Dato11.08.2026
Antal dage8 dage
Pris pr. person ved 2 voksnefra 21.998,-
Dato18.08.2026
Antal dage8 dage
Pris pr. person ved 2 voksnefra 20.998,-
Dato25.08.2026
Antal dage8 dage
Pris pr. person ved 2 voksnefra 20.998,-
Dato01.09.2026
Antal dage8 dage
Pris pr. person ved 2 voksnefra 18.998,-
Dato08.09.2026
Antal dage8 dage
Pris pr. person ved 2 voksnefra 17.998,-
Dato15.09.2026
Antal dage8 dage
Pris pr. person ved 2 voksnefra 17.998,-
Dato22.09.2026
Antal dage8 dage
Pris pr. person ved 2 voksnefra 16.998,-

Fraprisen er pr. person og gælder ved 2 voksne på HHE Express i Nuuk og Hotel Arctic i Ilulissat (standard værelse).

Tillæg
Opgradering til Hotel Arctic superior værelse: 850 kr. pr. person
Opgradering til Hotel Hans Egede: 1000 kr. pr. person
Enkeltværelsestillæg: 6500 kr.

Børnerabat
Mulig børnerabat ved to fuldt betalende voksne.

Vigtig information
Som rejsende til Grønland er det vigtigt at vide, at rejseplanenerne kan ændre sig pga. vejret. Nogle gange må man ty til plan B eller sågar plan C. Det kan kræve tålmodighed og forståelse, men det er samtidig en del af charmen og oplevelsen, når man rejser i Arktis.

Inkluderet i rejsen
Direkte fly t/r fra København eller Aalborg (tillæg) til Nuuk
Indenrigsfly Nuuk - Ilulissat t/r
20+5 kg. bagage på flyrejsen
Mad ombord på udenrigsfly
Transfer mellem Ilulissat lufthavn og hotel i Ilulissat
Transfer fra Sarfaq Ittuk til Nuuk Lufthavn
2 nætter på hotel i Nuuk
3 nætter på hotel i Ilulissat
2 nætter på Sarfaq Ittuk i udvendig kahyt
1 x frokost (Sarfaq Ittuk)
3 x middag (Sarfaq Ittuk og 1. aften i Ilulissat)
6 x morgenmad
Ikke inkluderet i rejsen
Rejseforsikring (kan tilkøbes)
Afbestillingsforsikring (kan tilkøbes)
Tilvalgsudflugter
Hotelskat pr. 01.01.2026 - 30,- DKK pr. nat

Flere rejseforslag til Grønland

Design Uden Navn (5)
Design Uden Navn (8)
Shutterstock 1484235452 (1)
Ilulissat Midnatssol Erwin Reinthaler 1
Nuuk - storbyferie og glamping ved fjordenfra 10.998,- kr/pr. person
Oplev en unik rejse til Nuuk, hvor byens rige historie og moderne grønlandske kultur smelter sammen med den rå natur. Udforsk lokale gallerier og museer, før du drager ud i den enorme Nuuk-fjord. Her venter magiske møder med legesyge pukkelhvaler, sæler og brusende vandfald i et landskab, der tager pusten fra enhver.
Varighed5 dage
Se rejsen
Kontakt osBestil et tilbud på din drømmerejseVi er glade for, at du overvejer at rejse med os!

Del dine rejseønsker med os her, så kontakter en af vores dygtige rejsekonsulenter dig snarest muligt til en uforpligtende snak om dine muligheder.

Har du spørgsmål, eller foretrækker du at tale med os med det samme, er du altid velkommen til at ringe på 70 201 208.

loading...