For dig, der elsker naturen, er det vestlige Canada en destination, du ganske enkelt ikke må gå glip af. I delstaterne British Columbia og Alberta venter nogle af landets mest spektakulære landskaber med Rocky Mountains som kulisse. Her finder du tårnhøje bjergtoppe, turkisblå søer, tætte fyrreskove og en rig variation af dyreliv, hvor det ikke er usædvanligt at spotte elge, hjorte eller endda bjørne i det fri.

På denne rejse er der afsat god tid til at opleve naturen i sin reneste form i de berømte nationalparker Jasper og Banff, hvor du kan vandre, sejle, tage svævebane eller blot nyde stilheden og udsigten. Rejsen er desuden krydret med storbydage i Vancouver, en moderne kystby omgivet af bjerge og hav, der byder på alt fra streetfood og shopping til strandliv og cykelture i Stanley Park.

Som afslutning går turen også forbi den frodige Okanagan Valley, Canadas førende vinområde, hvor bølgende vinmarker, søer og solrigt klima danner den perfekte ramme for afslapning.

Rejsens højdepunkter

Spændende dyreliv
Stanley Parki Vancouver
Rocky Mountains
Turkise bjergsøer
Smukke vandfald
Icefields Parkway
Vingårde i Kelowna
Pr. person / 15 dage
Inkluderet i rejsen
Fly
Hotel
Billeje

Vancouver er en spændende metropol med moderne højhuse, en livlig havnefront og en mangfoldig, multikulturel atmosfære.

Et oplagt sted at begynde er Stanley Park, byens grønne åndehul og Nordamerikas største bypark. Lej en cykel, eller tag en gåtur langs den berømte Seawall – en ni kilometer lang sti med smukke kystudsigter. Kig forbi totempælene, det lille fyrtårn ved Brockton Point og Lions Gate Bridge, som du får det bedste blik på fra udsigtspunktet Prospect Point. Hold også øje med statuen Girl in a Wetsuit, Canadas svar på Den Lille Havfrue, som sidder roligt på en klippe tæt ved vandet.

I selve byen er der masser at udforske. Gå på opdagelse i Downtown, hvor Robson Street lokker med shopping, og tag en pause ved havnefronten, hvor vandfly lander og letter mellem skyskraberne. Kryds False Creek med en af de små Aquabus-færger, og besøg Granville Island, hvor Public Market bugner af lokale delikatesser, kunsthåndværk og livlig stemning.

Vancouvers Chinatown har rødder tilbage til 1890’erne og blander traditionel kinesisk kultur med moderne byliv. Her finder du alt fra kinesiske urtebutikker til klassiske kinesiske haver og stemningsfulde restauranter.

I byens ældste kvarter, Gastown, kan du nyde nogle timer på de hyggelige caféer og trendy spisesteder. Gå heller ikke glip af det berømte Steam Clock, et af verdens få fungerende dampure, som sender damp og fløjter hvert kvarter.

Hos Top Tours hjælper vi gerne med at arrangere alt fra cykelture og udflugter til hvalsafari og oplevelser på vandet.

Efter nogle dage i Vancouver foreslår vi at fortsætte rejsen mod Clearwater.

Vancouver Stanley Park

Når du forlader Vancouver, har du to muligheder for at komme videre: enten den naturskønne Sea to Sky Highway, der snor sig gennem spektakulære landskaber via Whistler, eller den hurtigere rute syd om, hvis du foretrækker at komme frem i et roligere tempo.

Clearwater er et oplagt stop på vejen mod Jasper og fungerer som en perfekt base for at udforske Wells Gray Provincial Park. Med to overnatninger her har du god tid til at tilbringe en hel dag i parken, hvor du kan opleve nogle af områdets mest imponerende vandfald – herunder det Helmcken Falls på 141 meter og det lige så smukke Dawson Falls.

Efter opholdet i Clearwater går rejsen videre mod Jasper.

Wells Gray Provincial Park (3)

Vi anbefaler, at du kører afsted efter morgenmaden og gør et stop ved Blue River, cirka 100 kilometer fra Clearwater. Her har du mulighed for at tage på en River Safari, hvor chancerne er gode for at spotte vilde dyr som bjørne, elge og ørne. Der er naturligvis ingen garantier, men de erfarne guider ved, hvor man skal lede.

Efter besøget i Blue River fortsætter du mod Jasper og Jasper National Park, der ligger midt i Rocky Mountains. Her venter smukke, sneklædte bjergtoppe, krystalklare søer, brusende floder og et rigt dyreliv. Med tre nætter i Jasper har du god tid til at fordybe dig i omgivelserne og udforske de mere end 1.200 kilometer vandrestier.

Tag svævebanen Jasper SkyTram i udkanten af byen, som på blot syv minutter bringer dig fra 1.258 til 2.263 meters højde. På toppen af Whistlers Mountain bliver du belønnet med en storslået udsigt over "The Rockies".

Vi anbefaler også en sejltur på Maligne Lake, der fører dig ud til Spirit Island – en lille ø med stor betydning for Stoney Nakoda-stammen. Du har desuden mulighed for at tage på vandreture i alle niveauer, enten på egen hånd eller sammen med en guide.

Ønsker du endnu mere action, er whitewater rafting på Athabasca River også en oplagt mulighed for at opleve den vidtstrakte natur.

Lidt syd for Jasper by finder du både Athabasca Falls og Sunwapta Falls. De er ikke blandt de højeste vandfald i området, men mængden og kraften i vandet gør dem ualmindeligt imponerende. Begge er let tilgængelige via korte vandreture ad gode stier.

Top Tours hjælper dig gerne med at planlægge og booke udflugterne hjemmefra, så du kan få mest muligt ud af dine dage i Jasper.

Herfra kører du videre til Banff.

Jasper National Park (2)

Din base de næste par dage er byen Banff, der ligger midt i Banff National Park. Vejen dertil går ad den legendariske Icefields Parkway, der strækker sig over 232 kilometer mellem Jasper og Banff og igen og igen bliver kaldt en af verdens smukkeste køreture. Og med god grund – udsigterne er storslåede hele vejen.

Undervejs kan du opleve det imponerende Columbia Icefield, hvor den mest tilgængelige del, Athabasca Glacier, kan udforskes med en tur i en af de enorme snocoaches, et specialbygget køretøj designet til at køre på sne og is. Hvis du er til højder og lidt sug i maven, kan du prøve glasbroen Glacier Skywalk, der svæver 280 meter over den dramatiske Sunwapta Valley.

Søerne i Canadian Rockies har en helt særlig turkis farve, skabt af mineraler og fint glacialt mel fra smeltende gletsjere. To af de mest berømte er Peyto Lake og Lake Louise. Udsigten over Peyto Lake fra Bow Summit er intet mindre end spektakulær.

Ved Lake Louise er det en god idé at tage på en vandretur, hvis du vil lidt væk fra menneskemængderne ved det ikoniske Fairmont Chateau Lake Louise. Der findes ruter i forskellige længder og sværhedsgrader, og vælger du Lake Agnes Tea House Trail eller Plain of Six Glaciers Trail, kan du nyde en forfriskning undervejs i et af de hyggelige tehuse.

Der er også andre smukke søer såsom Lake Minnewanka og Moraine Lake, hvor du kan tage en sejltur. Du kan også udforske Valley of the Ten Peaks, hvor hele syv vandreruter fører dig gennem imponerende alpelandskaber.

En anden uforglemmelig oplevelse er turen med gondolen op til Sulphur Mountain. Her kommer du op i 2.281 meters højde og kan nyde udsigten over Bow Valley. Hvis du har mod på det, kan du tage det sidste stykke til fods – en kort, men smuk tur på cirka 20 minutter op til toppen.

Selve byen Banff er en charmerende bjergby med masser af atmosfære. Her kan du slappe af efter dagens eventyr med en lokal øl og måske en klassisk beavertail – et vaffellignende stykke dybstegt dej formet som en bævers hale.

Herfra anbefaler vi at køre videre til Kelowna i Okanagan Valley.

Banff National Park

Efter en god uge fyldt med store naturoplevelser går turen videre mod det frugtbare Okanagan Valley. Har du lyst til endnu flere naturscenerier på vejen, kan det varmt anbefales at køre gennem Yoho National Park. Parken er ofte lidt overset og derfor mindre besøgt end Banff og Jasper, men den rummer nogle af områdets mest imponerende seværdigheder: det 384 meter høje Takkakaw Falls, det brede Wapta Falls, det smaragdgrønne Emerald Lake og den naturlige stenformation Natural Bridge.

Kelowna ligger smukt ud til Lake Okanagan og er kendt for sine vingårde og frugtplantager, der breder sig ud over det solrige landskab. Her kan du nyde et glas lokal vin på en af de mange stemningsfulde restauranter eller besøge nogle af de mere end 40 vingårde, der ligger i og omkring byen.

Takket være søens beliggenhed og de lange, varme somre er Kelowna et populært ferieområde både blandt lokale og besøgende. Du finder badestrande, vandaktiviteter og cykelruter, og der er masser af muligheder for både afslapning og oplevelser i det fri.

Efter nogle dage kører du videre til Harrison Hot Springs.

Okanagan Valley

Kør ad den smukke Coquihalla Highway mod Harrison Hot Springs. Undervejs passerer du både Great Bear Snow Shed, som er konstrueret for at beskytte trafikken mod laviner, og den imponerende Dry Gulch Bridge fra 1930 – en 175 meter høj bro, der strækker sig over 280 meter.

Når du ankommer til Harrison Hot Springs, er det oplagt at skylle rejsestøvet af med en dukkert i søen eller i de naturlige varme kilder, som har givet byen sit navn. Her kan du slappe af, nyde en middag på en af byens hyggelige restauranter og måske finde de sidste souvenirs i de små, lokale butikker.

Dagen efter går turen tilbage til Vancouver, hvorfra du flyver hjem til Danmark. Du kan også vælge at forlænge eventyret med for eksempel en uge på Vancouver Island for endnu flere naturoplevelser.

Harrison Hot Springs
Wells Gray Provincial Park
1 / 0
Prisoversigt
SæsonPeriodeAntal dagePris pr. person ved 2 voksne
SæsonForår
PeriodeMarts - Maj
Antal dage15 dage
Pris pr. person ved 2 voksnefra 33.695,-
SæsonSommer
PeriodeJuni - August
Antal dage15 dage
Pris pr. person ved 2 voksnefra 38.995,-
SæsonEfterår
PeriodeSeptember - November
Antal dage15 dage
Pris pr. person ved 2 voksnefra 34.995,-

Fraprisen er pr. person og gælder ved 2 voksne.

Rabat ved børn u. 12 år og større grupper.

Ved højtider og helligdage må der påregnes højere prisniveau.


OBS: Vi kan tidligst give et tilbud på din rejse 11 måneder før ønsket afrejsedato, da flyene ikke er tilgængelige for booking før.

Inkluderet i rejsen
Fly tur/retur fra Danmark med forplejning og bagage
Mellemklasse hoteller
Ford Escape eller lign. med alle nødvendige forsikringer, fri kilometer og skatter (fra dag 4-15)
Ikke inkluderet i rejsen
Rejseforsikring (kan tilkøbes)
Afbestillingsforsikring (kan tilkøbes)
Resort fees (kan forekomme på enkelte hoteller)
Kontakt osBestil et tilbud på din drømmerejseVi er glade for, at du overvejer at rejse med os!

Del dine rejseønsker med os her, så kontakter en af vores dygtige rejsekonsulenter dig snarest muligt til en uforpligtende snak om dine muligheder.

Har du spørgsmål, eller foretrækker du at tale med os med det samme, er du altid velkommen til at ringe på 70 201 208.

Loading...