Thailand

Rejser til Thailand

Thailands skønhed og afslappede atmosfære er uovertruffen. Med sine mere end 150 nationalparker, hvide sandstrande, turkisblå vand, frodige natur, dramatiske klipper og uendelige muligheder for aktiviteter er der noget for enhver rejsende.

Velkommen til Top Tours og vores fantastiske udvalg af rejser til Thailand. Med landegrænser mod Myanmar, Laos, Cambodja, Malaysia og med kystlinjer langs Andamanhavet og Thailandbugten ligger Thailand i hjertet af Sydøstasien og er et sandt kulturelt, historisk og tropisk paradis. Her kan du finde drømmerejsen hvad enten du drømmer om lange, bløde kyststrækninger, ø-hop, templer, nationalparker, eksotisk dyreliv, historie, koralrev og meget, meget mere.  

Fra den travle, pulserende metropolby Bangkok til Chiang Mais rige kultur, Kanchanaburis skælsættende historie, Krabis palmerige kystlinje, Thailandbugtens paradis-øer og Phukets fantastiske natteliv tilbyder Thailand mange varierende rejseoplevelser - og vi kan skræddersy lige netop dét thailandske eventyr, du drømmer om, uanset om du bare gerne vil to uger til Hua Hin og dase i den kongelige ferieby, ø-hoppe, på en individuel rundrejse, kombinere Thailand med evt. Bali, Vietnam eller Cambodja eller andet.  

Udforsk alle vores rejseforslag og rejsemål til Thailand herunder og bestil din næste ferie allerede i dag.
Du kan finde alle vores rejseforslag, og ikke kun de mest populære, under vores rejsemål længere nede på siden. 

Flere rejsemål i Thailand

Udforsk vores mange spændende rejsemål i Thailand

Hvad kan du opleve på din rejse til Thailand?

Thailand er en naturskøn destination direkte i hjertet af Sydøstasien. Med sine landegrænser mod Myanmar, Laos, Cambodja og Malaysia og med sine kystlinjer ud til Andamanhavet og Thailandbugten venter der et sandt paradis for enhver rejsende - ligegyldigt om du drømmer om ø-hop, storbyferier, tempeljagtrejser, naturoplevelser, kulinariske oplevelser og meget mere. 

8

Majestætiske bjergkæder og udsigter

I Thailand veksler naturen meget, og her findes både majestætiske bjergkæder, frodige sletter, dyb jungle og betagende kystlinjer. Nordvest i landet strækker de imponerende bjerge sig, og nævneværdige af dem er især Doi Inthanon og Doi Suthep i den berømte Chiang Mai-region. Disse bjerge byder på unikke trekking-ruter og spektakulære naturscenarier, smukke vandfald og muligheder for eventyr og kultur. 

Rismarker

Landbrug og lavland

Thailands naturlige sletter, som både er hjemsted for frodig vegetation og landbrugsarealer, er et anden bemærkelsesværdig aspekt af landets natur. Især det centrale område kendt som "Risbæltet" er betømt for sin betydelige produktion af ris og andre landbrugsrødder, og det er en smuk kontrast til de omkringliggende bjerge og tilbyder et glimt af Thailands landlige livsstil. 

7

Paradisstrande og farverige undervandsverdener

Også landets lange, palmerige kystlinjer er en oplevelse værd og fylder i alt mere end 3.200 kilometer. Vest på ligger Andamanhavet med krystalklart vand og ekosotiske småøer som bl.a.  PhuketKrabiKoh Phi Phi, Koh Lanta, Koh Mook, Koh Lipe, Koh Yao Yai og Koh Kradan med deres smukke strande, svajende palmer og unikke dykkerdestinationer, mens Thailandbugten gemmer på nationalparker, frodige vandrestier og ø-perler som Koh Chang, Koh Samui, Koh Tao og Koh Phangan.

Bangkok (2)

Pulserende byliv, autentisk kultur, historie og storslåede templer

Udover landets naturlige skønheder byder Thailand også på regioner og byer, der har enorm betydning for landets kultur, historie og økonomi. Især Bangkok, den moderne metropol med imponerende skyskrabere, livlige markeder, gyldne templer, små gader og stræder, gadekunst mv., og Chiang Mai, som er Nordthailands vigtigste by og kendt for sin charme, sine autentiske kulturoplevelser og mange traditionelle templer, er en must-see-oplevelse i Thailand. Også Phuket, landets største ø, er et populært feriemål og kendt for sin neonoplyste by, sit pulserende natteliv og fantastiske strande som en kontrast til bylivet.

Unikke oplevelser i Smilets Land

Thailand er Sydøstasiens mest populære rejsedestination, der hvert eneste år tiltrækker millioner af besøgende - både førstegangsbesøgende og rejsende, der igen og igen tager tilbage til det magiske land. Og det forstår vi godt, for i Thailand kan der opleves lidt af hvert, og uanset om du er eventyrlysten, kulturinteresseret eller bare gerne vil slappe af på en lækker, tropisk ø med massage og spa-behandlinger, så har Thailand noget for dig.

Surat Thani Ratchaprapha Dam (เขื่อนรัชชประภา) 3755OX[P]

Nyd den Thailandske natur

Thailand er berømt for sin fantastiske natur, der byder på en bred vifte af oplevelser for rejsende. Landet er hjemsted for flere imponerende nationalparker og dyreliv, der giver enestående muligheder for at komme tæt på naturen. En af de mest bemærkelsesværdige nationalparker er Khao Yai National Park, der strækker sig over hele fire at landets provinser. Parken er berømt for sine frodige skove, spektakulære vandfald og sit rige dyreliv, herunder elefanter, aber og mange fuglearter, der lever i det fri. Det er et ideelt sted for vandreture, jungle-udforskning og naturoplevelser.

Også landets kystlinjer er en magnet for rejsende, der ønsker at nyde solen, sandet og havet. Destinationer som PhuketKrabi og Koh Phi Phi er kendt for deres smukke strande, krystalklart vand og fantastiske dykkersteder. Hvor Phuket, Thailands største ø, tilbyder en bred vifte af vandsportsaktiviteter, herunder dykning, snorkling og sejlspor, er Krabi berømt for sine dramatiske kalkstensklipper og øhopping eventyr, mens Koh Phi Phi inviterer på et møde med maleriske strande og en livlige, turistvenlig atmosfære.

12

Den autentiske kultur

Thailand er et land, der udover sin overvældende natur er rig på kulturarv og historie. Landet inviterer på en lang række betydningsfulde og mindeværdige oplevelser og seværdigheder, og især i Chiang Mai og Bangkok ligger nogle af de vigtigste og mest ikoniske templer og religiøse seværdigheder. Især Wat Arun, Daggryets Tempel, er et af hovedstadens mest berømte templer med sin beliggenhed lige ved floden, sin imponerende arkitektur og dekorationer og sit betagende udseende når mørket falder på og de høje tårne bliver oplyst i kontrast til nattehimlen. Også Wat Pho, templet med den liggende Buddha, og Wat Phra Kaew, templet med den hellige Emerald Buddha i Det Kongelige Palads i Bangkok, er et must-see i Bangkok, hvis du er kulturinteresseret.  

Istock 1287411694
Damnoen Saduak Floating Market Near Bangkok
2

Thailands smagfulde køkken

Thailand er berømt for sin enestående madkultur med friske råvarer og lækre smagssammensætninger, og det er en sand fornøjelse at udforske de mange forskellige kulinariske oplevelser, som landets mange restauranter og gadekøkkener har at byde på. Den traditionelle thailandske mad er kendt for sin smagsmæssige kompleksitet, friske ingredienser og kunstneriske præsentation.

01
Damnoen Saduak Floating Market Near Bangkok

Traditionel thailandsk mad og populære retter

Thailands nationalsmag er kendetegnet ved at være en kombination af forskellige smagssensationer; sødt, salt, surt, stærk. Vi anbefaler især, at I prøver den populære Pad Thai, Grøn karry, Tom Yum-suppe, Massaman karry og Mango med Sticky Rice, da disse retter er fyldt med den autentiske, klassiske smag af Thailand og friske råvarer. 

02
2

Gadekøkkener og madmarkeder

En anden spændende måde at opleve madkulturen i Thailand på, er ved at besøge de pulserende gadekøkkener og mange madmarkeder, som landet byder på. Her finder du smagen af det ægte Thailand med et væld af forskellige retter og små snacks, der tilberedes i små, åbne køkkener, så det er muligt at følge med. Her vælter lokale og turister sig i Pad Thai, grillspyd, friske juicer og thailandske desserter, og hver region i Thailand har sit eget twist og ind i mellem sin egen ret. Så lige meget hvor du rejser til i Thailand, er det en anbefalet oplevelse at gå på udkig mellem madboder og gadekøkkener og opleve den lokale stemning og madkultur.  

Udvalgte hoteller i Thailand

Her et udpluk af vores fantastiske hoteller i Thailand.

Kp Wellness 1

Explorar Koh Phangan ★★★★

Luksuriøst design, velsmagende thailandske specialiteter og spændende faciliteter er bare nogle af de ting, du kan glæde dig til ved et ophold på dette vidunderlige hotel på Koh Phangan.

Getaway Family Pool Villa (5)

Haad Tien Beach Resort ★★★★

Charmerende og flot 4-stjernet resort ved den skønneste, afsides beliggende strand på Koh Tao's sydlige spids. Nyd de kridhvide strande og et krystalklart hav i god komfort.

Fakta om Thailand

5

Generelle fakta

Valuta: Thailandske Baht (THB). 100 danske kroner svarer til ca. 535 baht. 
Sprog: Thai 
Tidsforskel: +5 timer (sommer) eller +6 timer (vinter). Vietnams tidszone er: GMT +7 
Indbyggertal: ca.71,7 millioner 
Religion: Buddhisme 
Største byer: Bangkok, Chiang Mai, Pattaya, Phuket og Hua Hin

Kort
Kontakt osBestil et tilbud på din drømmerejseVi er glade for, at du overvejer at rejse med os!

Del dine rejseønsker med os her, så kontakter en af vores dygtige rejsekonsulenter dig snarest muligt til en uforpligtende snak om dine muligheder.

Har du spørgsmål, eller foretrækker du at tale med os med det samme, er du altid velkommen til at ringe på 70 201 208.

Loading...