Rejser til Thailand

Rejser til Thailand

Thailands skønhed og afslappede atmosfære er uovertruffen. Med sine mere end 150 nationalparker, hvide sandstrande, turkisblå vand, frodige natur, dramatiske klipper og uendelige muligheder for aktiviteter er der noget for enhver rejsende.

 

Velkommen til Top Tours og vores fantastiske udvalg af rejser til Thailand. Med landegrænser mod Myanmar, Laos, Cambodja, Malaysia og med kystlinjer langs Andamanhavet og Thailandbugten ligger Thailand i hjertet af Sydøstasien og er et sandt kulturelt, historisk og tropisk paradis. Her kan du finde drømmerejsen hvad enten du drømmer om lange, bløde kyststrækninger, ø-hop, templer, nationalparker, eksotisk dyreliv, historie, koralrev og meget, meget mere.  

Fra den travle, pulserende metropolby Bangkok til Chiang Mais rige kultur, Kanchanaburis skælsættende historie, Krabis palmerige kystlinje, Thailandbugtens paradis-øer og Phukets fantastiske natteliv tilbyder Thailand mange varierende rejseoplevelser - og vi kan skræddersy lige netop dét thailandske eventyr, du drømmer om, uanset om du bare gerne vil to uger til Hua Hin og dase i den kongelige ferieby, ø-hoppe, på en individuel rundrejse, kombinere Thailand med evt. Bali, Vietnam eller Cambodja eller andet.  

Udforsk alle vores rejseforslag og rejsemål til Thailand herunder og bestil din næste ferie allerede i dag.
Du kan finde alle vores rejseforslag, og ikke kun de mest populære, under vores rejsemål længere nede på siden. 

Læs mere om Thailand her.

Vores mest populære rejser til Thailand

Vores rejsemål i Thailand

Bangkok

Bangkok er Thailands travle, pulserende og kulturelle hovedstad og en af Asiens mest dynamiske metropoler. 

Chiang Mai

Chiang Mai er Nordthailands hovedstad og vigtigste by og er især kendt for sin gamle kultur og mange unikke templer. 

Hua Hin

Oplev kongens ferieby Hua Hin ved Thailandbugtens kys, hvor der venter både dejlige strande og autentisk charme.

Khao Lak

Khao Lak ligger nord for Phuket som et frodigt nationalparkområde, hvor du kan opleve naturlige strande og unik natur. 

Khao Sok Nationalpark

Khao Sok Nationalpark er Sydthailands største regnskovsområde med berømte søer, dramatiske kalkstensklipper mm.

Koh Chang

Elefantøen Koh Chang lokker med frodigt ø-paradis, fantastiske dykkersteder nationalpark værdig natur.

Koh Kood

På Koh Kood er turistmassen lav, og her er den uspolerede natur den største seværdighed og oplevelse. 

Koh Kradan

Koh Kradan er Thailands Maldiverne med bountystrande, krystalklart og lunt havvand og en hyggelig atmosfære.

Koh Lanta

På Koh Lanta kan du opleve smukke strande, gamle og hyggelige byer, små lokalsamfund og udsøgte resorts.

Koh Lipe

Koh Lipe er ca 5 km2. Ved indsejling til øen mødes I af smukt blå-grønt hav, en kridhvid strand og masser af palmer i strandkanten.

Koh Mak

Koh Mak består 90% af kokosnødplangtager og fiskerlandsbyer. Her møder du det ægte Thailand. 

Koh Mook

På Koh Mook kan du se nogle af landets smukkeste solop- og -nedgange, og så er øen autentisk og fuld af lokalliv. 

Koh Phangan

Koh Phangan er den lidt mindre turistede version af Koh Samui og byder på smukke sandstrande og omgivelser. 

Koh Phi Phi

Koh Phi Phi er en af de mest berømte ø’er i Thailand og fuldkommen fantastisk både under og over overfladen. 

Koh Samui

Koh Samui er Thailands andenstørste ø og huser alle slags rejsende, der drømmer om at kombinere turistlivet med Thailands natur. 

Koh Tao

Koh Tao er kendt som et thailandsk dykkerparadis, men strandene her er også fantastiske til en afslappet ferie. 

Koh Yao Noi

Koh Yao Noi er en fredelig og frodig ø mellem Phuket og Krabi. Her finder du få turister og i stedet et autentisk lokalliv. 

Koh Yao Yai

Koh Yao Yai er Yao Nois mindre besøgte naboø, men som i den grad er værd at stifte bekendtskab med. 

Krabi

Krabi er med sine nationalparker og mere end 80 små øer et must-see, hvis du besøger smukke Sydthailand. 

Phuket

Kombiner strand-, by- og natteliv på Phuket, som er Thailands største og mest populære ferieø. 

Hvad kan du opleve på din rejse til Thailand?

Hvad kan du opleve på din rejse til Thailand?

Magiske naturoplevelser, kridhvide sandstrande og et levende natteliv

Thailand er en naturskøn destination direkte i hjertet af Sydøstasien. Med sine landegrænser mod Myanmar, Laos, Cambodja og Malaysia og med sine kystlinjer ud til Andamanhavet og Thailandbugten venter der et sandt paradis for enhver rejsende - ligegyldigt om du drømmer om ø-hop, storbyferier, tempeljagtrejser, naturoplevelser, kulinariske oplevelser og meget mere. 

Majestætiske bjergkæder og udsigter
I Thailand veksler naturen meget, og her findes både majestætiske bjergkæder, frodige sletter, dyb jungle og betagende kystlinjer. Nordvest i landet strækker de imponerende bjerge sig, og nævneværdige af dem er især Doi Inthanon og Doi Suthep i den berømte Chiang Mai-region. Disse bjerge byder på unikke trekking-ruter og spektakulære naturscenarier, smukke vandfald og muligheder for eventyr og kultur. 

Landbrug og lavland
Thailands naturlige sletter, som både er hjemsted for frodig vegetation og landbrugsarealer, er et anden bemærkelsesværdig aspekt af landets natur. Især det centrale område kendt som "Risbæltet" er betømt for sin betydelige produktion af ris og andre landbrugsrødder, og det er en smuk kontrast til de omkringliggende bjerge og tilbyder et glimt af Thailands landlige livsstil. 

Paradisstrande og farverige undervandsverdener
Også landets lange, palmerige kystlinjer er en oplevelse værd og fylder i alt mere end 3.200 kilometer. Vest på ligger Andamanhavet med krystalklart vand og ekosotiske småøer som bl.a.  PhuketKrabiKoh Phi Phi, Koh Lanta, Koh Mook, Koh Lipe, Koh Yao Yai og Koh Kradan med deres smukke strande, svajende palmer og unikke dykkerdestinationer, mens Thailandbugten gemmer på nationalparker, frodige vandrestier og ø-perler som Koh Chang, Koh Samui, Koh Tao og Koh Phangan.

Pulserende byliv, autentisk kultur, historie og storslåede templer
Udover landets naturlige skønheder byder Thailand også på regioner og byer, der har enorm betydning for landets kultur, historie og økonomi. Især Bangkok, den moderne metropol med imponerende skyskrabere, livlige markeder, gyldne templer, små gader og stræder, gadekunst mv., og Chiang Mai, som er Nordthailands vigtigste by og kendt for sin charme, sine autentiske kulturoplevelser og mange traditionelle templer, er en must-see-oplevelse i Thailand. Også Phuket, landets største ø, er et populært feriemål og kendt for sin neonoplyste by, sit pulserende natteliv og fantastiske strande som en kontrast til bylivet.

Unikke oplevelser i Smilets Land

Thailand er Sydøstasiens mest populære rejsedestination, der hvert eneste år tiltrækker millioner af besøgende - både førstegangsbesøgende og rejsende, der igen og igen tager tilbage til det magiske land. Og det forstår vi godt, for i Thailand kan der opleves lidt af hvert, og uanset om du er eventyrlysten, kulturinteresseret eller bare gerne vil slappe af på en lækker, tropisk ø med massage og spa-behandlinger, så har Thailand noget for dig.

Nyd den Thailandske natur
Thailand er berømt for sin fantastiske natur, der byder på en bred vifte af oplevelser for rejsende. Landet er hjemsted for flere imponerende nationalparker og dyreliv, der giver enestående muligheder for at komme tæt på naturen. En af de mest bemærkelsesværdige nationalparker er Khao Yai National Park, der strækker sig over hele fire at landets provinser. Parken er berømt for sine frodige skove, spektakulære vandfald og sit rige dyreliv, herunder elefanter, aber og mange fuglearter, der lever i det fri. Det er et ideelt sted for vandreture, jungle-udforskning og naturoplevelser. 

Også landets kystlinjer er en magnet for rejsende, der ønsker at nyde solen, sandet og havet. Destinationer som Phuket, Krabi og Koh Phi Phi er kendt for deres smukke strande, krystalklart vand og fantastiske dykkersteder. Hvor Phuket, Thailands største ø, tilbyder en bred vifte af vandsportsaktiviteter, herunder dykning, snorkling og sejlspor, er Krabi berømt for sine dramatiske kalkstensklipper og øhopping eventyr, mens Koh Phi Phi inviterer på et møde med maleriske strande og en livlige, turistvenlig atmosfære.

Den autentiske kultur 
Thailand er et land, der udover sin overvældende natur er rig på kulturarv og historie. Landet inviterer på en lang række betydningsfulde og mindeværdige oplevelser og seværdigheder, og især i Chiang Mai og Bangkok ligger nogle af de vigtigste og mest ikoniske templer og religiøse seværdigheder. Især Wat Arun, Daggryets Tempel, er et af hovedstadens mest berømte templer med sin beliggenhed lige ved floden, sin imponerende arkitektur og dekorationer og sit betagende udseende når mørket falder på og de høje tårne bliver oplyst i kontrast til nattehimlen. Også Wat Pho, templet med den liggende Buddha, og Wat Phra Kaew, templet med den hellige Emerald Buddha i Det Kongelige Palads i Bangkok, er et must-see i Bangkok, hvis du er kulturinteresseret.  

Thailands smagfulde køkken  
Et absolut must, hvis du tager på ferie til Thailand, er det thailandske køkken. Thailand er bedømt for sin enestående madkultur med friske råvarer og lækre smagssammensætninger, og det er en sand fornøjelse at udforske de mange forskellige kulinariske oplevelser, som landets mange restauranter og gadekøkkener har at byde på. Den traditionelle thailandske mad er kendt for sin smagsmæssige kompleksitet, friske ingredienser og kunstneriske præsentation - thailænderne kan simpelthen bare noget magisk med råvarer og krydderier, som er en helt oplevelse i sig selv. To gastronomiske oplevelser, du ikke kan gå glip af i Thailand er... 

1) Traditionel thailandsk mad og populære retter 
Thailands nationalsmag er kendetegnet ved at være en kombination af forskellige smagssensationer; sødt, salt, surt, stærk. Vi anbefaler især, at I prøver den populære Pad Thai, Grøn karry, Tom Yum-suppe, Massaman karry og Mango med Sticky Rice, da disse retter er fyldt med den autentiske, klassiske smag af Thailand og friske råvarer. 

2) Gadekøkkener og madmarkeder 
En anden spændende måde at opleve madkulturen i Thailand på, er ved at besøge de pulserende gadekøkkener og mange madmarkeder, som landet byder på. Her finder du smagen af det ægte Thailand med et væld af forskellige retter og små snacks, der tilberedes i små, åbne køkkener, så det er muligt at følge med. Her vælter lokale og turister sig i Pad Thai, grillspyd, friske juicer og thailandske desserter, og hver region i Thailand har sit eget twist og ind i mellem sin egen ret. Så lige meget hvor du rejser til i Thailand, er det en anbefalet oplevelse at gå på udkig mellem madboder og gadekøkkener og opleve den lokale stemning og madkultur.  

Fakta omkring landet

Valuta: Thailandske Baht (THB). 100 danske kroner svarer til ca. 535 baht. 
Sprog: Thai 
Tidsforskel: +5 timer (sommer) eller +6 timer (vinter). Vietnams tidszone er: GMT +7 
Indbyggertal: ca.71,7 millioner 
Religion: Buddhisme 
Største byer: Bangkok, Chiang Mai, Pattaya, Phuket og Hua Hin

Bedste tidspunkt at besøge Thailand på

Thailand er et stort land og derfor varierer klimaet alt afhængigt af hvor i landet, man befinder sig. Selvom Thailand af den grund er en helårsdestination, er landet generelt bedst at besøge i vintermånederne, og især november-april er et populært rejsetidspunkt, hvad Thailand angår. Her ligger temperaturen i gennemsnit på 30-35 °C, og med sin laveste luftfugtighed og minimale nedbør er disse måneder perfekte til både sightseeing, stranddage, afslapning og oplevelser i kulturen og naturen. 
Især Hua Hin er med sin minimale nedbør en populær destination uanset, om du rejser i januar eller juli.  

Nord- og Centralthailand
Herunder: Bangkok, Chiang Mai, Chiang Rai, Kanchanaburi mv. 
Nord- og Centralthailand er bedst at besøge mellem november og maj/juni, som er områdets tørreste måneder. Det er dog værd at notere, at mellem marts og maj stiger temperaturen og ligger ind i mellem på over 40 °C, især i de centrale dele af landet.  

Andamanhavet og Khao Sok (samt Koh Chang, Koh Kood og Koh Mak) 
Herunder: Phuket, Krabi, Koh Phi Phi, Khao Lak, Koh Lanta, Koh Kood, Koh Lipe, Koh Sok National Park, Koh Yao-øerne, Koh Kradan, Koh Mook, Koh Ngai mv.  
Thailands vestkyst har tre sæsoner. Den tørre sæson spænder fra november-marts, den varme sæson spænder fra marts-maj, hvor temperaturerne ofte ligger på 36 °C eller derover, samt den våde/grønne sæson, som spænder fra maj-oktober.  

Thailandbugten 
Herunder: Koh Samui, Koh Phanang, Koh Tao, mv. 
De bedste måneder at ø-hoppe og besøge øerne i Thailandbugten er mellem december og februar, hvor vejret er mildest og nedbøren mindst. Det er også i disse måneder vandsportsaktiviteterne er mest populære, da vinden i denne periode er dynamisk og derfor skaber de bedste vejrforhold for vandsportsentusiasterne. Dette område er varmest omkring april og maj, og mens regnen sædvanligvis først begynder i juni, er de vådeste måneder i Thailandbugten september og november, hvor monsun-sæsonen falder.  

Hua Hin 
Hua Hin adskiller sig fra resten af Thailand ved at være et populært rejsemål hele året rundt. Med byens beliggenhed på Golfkysten opleves der sædvanligvis kun regnperioder i september og oktober, hvilket også gør denne del af Thailand til et populært feriespot i sommerferien. 

Vores klimaanbefalinger og information herom er baseret på Thailands klima gennem de tidligere år. Da vejret kan variere og være uforudsigeligt, er denne information kun vejledende og ikke en garanti.  

Del denne side via E-mail