Koh Yao Yai

Koh Yao Yai

Koh Yao Yai er den endnu mere afsondrede version af Koh Yao Yai. Her venter smukkere strande men mindre civilisation, perfekt for dig, der virkelig drømmer om en øde-ø-oplevelse. 


Koh Yao Yai er Koh Yao Nois “storesøsterø” og endnu mere afsondret end den mindre Koh Yao-ø. Selvom øen ligger tæt på Phuket, er her stort set ingen turister, og derfor er Koh Yao Yai det helt perfekte sted, hvis du vil opleve det autentiske Thailand samt landets ægte skønhed langt væk fra kommercialisering, turisme og store befolkningsgrupper.  

Der er ikke en kæmpe forskel på de to Koh Yao-øer, men på Koh Yao Yai får du en anelse mere øde ø-stemning. Her er færre restauranter, barer og hoteller end på naboøen, men smukkere strande, samme betagende natur og samme rolige stemning, som lokker med total afslapning. Bryd den idylliske barfodsferie med at udforske øen til fods eller på scooter, besøg de lokale bebeoere, udforsk Laem Haad Beach ved lavvande, hvor det fine sand får lov til at strække sig langt ud i havet, tag på bådture, besøg Koh Yao Noi eller tag på en kajak-tur i mangroveskovene.  

På Koh Yao Yai kan du ikke kun mærke det ægte Thailandske ø-liv - du kan også se det i den manglende turisme og den uberørte natur. Denne ø er stadig et anbefalet insidertip for rejsende, der gerne vil opleve “The Beach”-atmosfæren omringet af Thailands spektakulære natur uden oceaner af andre turister.  

Send rejseforespørgsel

 
 
 
 

Del denne side via E-mail