Med sine 5 km2 og overvældende smukke strande kendetegnes Koh Lipe også som en af de thailandske øer, der lover Maldiverne-værdig stemning kombineret med hyggeligt ø-liv og masser af aktiviteter.  


Koh Lipe bliver af mange betragtet som en af Thailands mest fantastiske øer, og det er ikke uden grund. Med det Maldiverne-værdige turkise vand og de hvide sandstrande får du her en oplevelse som taget direkte ud af et eksklusivt rejsemagasin. Selvom øen i dag er noget mere velbesøgt, end den var for 20 år siden, er det stadig en af Thailands mest betagende øer og helt klart et besøg værd.

Udover at være en af de smukkeste øer, er Koh Lipe også en af de mere udviklede øer i Andamanhavet, og her findes en del hoteller og resorts af forskellige størrelser og forskellig stil som primært er placeret omkring øens to mest populære strande, Pattaya Beach og Sunrise Beach. Her vrimler det med liv, street food-stande, butikker og restauranter (og selv ATM’er), og selvom strandene ligger på to forskellige kyster er de forbundet via øens populære “Walking Street”, som også er øens hyggelige hovedpulsåre.  

Øen emmer både af udpræget ø-stemning og mange muligheder for aktiviteter - især for de rejsende, der er vild med trekking, vandreture, vandsportsaktiviteter og betragter afslapning på stranden som en aktivitet i sig selv. Både snorkling og dykning direkte fra stranden er en fantastisk oplevelse på Koh Lipe, og også sejlture til andre af Tarutao Nationalpark-øerne er en populær aktivitet her. En kombination med Koh Mook, Koh Ngai og Koh Kradan er også populær, og grundet Koh Lipes placering tæt på græsen til Malaysia, er Malaysia også et godt bud på en kombinationsrejse, hvis du gerne vil opleve to forskellige lande på din rejse.  

Send rejseforespørgelse

 
 
 
 

Del denne side via E-mail