Koh Chang

Koh Chang

Med sine fantastiske, smukke strande og frodige junglenatur er Koh Chang Thailands tredjestørste ø og hovedøen i Mu Ko Chang National Park. 


Koh Chang er også kendt som “elefantøen” på grund af dens form og er berømt for sine smukke vandfald og frodige, uberørte regnskove, der udgør 70% af øen og som nogle steder breder sig helt ned til stranden, hvor idylliske bungalows ligger og udspringer fra regnskovens sidste kokospalmer med udsigt til det klare, azurblå vand i Thailandbugten. 

Her finder du en ø, der først og fremmest er smuk natur: vandfald, der strækker sig over flere niveauer og udspringer i en naturlig, forfriskende pool, forskelligartede planter og dyr som aber og elefanter, der lever frit på øen, hvidt puddersand og paradisfarver, som passer direkte ind på et tropisk postkort. Også livet og omgivelserne under vandets overflade er værd at udforske her. Dykning og snorkling findes nemlig i verdensklasse på Koh Chang, som faktisk er et af Thailands allerbedste steder at dykke - men er du til aktiviteter til lands, finder du også et stykke af paradis her. På Koh Chang kan du nemlig også opleve trekking, zip-lining, yoga og meget mere. 

Sammenlignet med andre thailandske øer som Phuket og Koh Samui er Koh Chang stadig relativt uberørt og er perfekt for dig, der gerne vil have en mere autentisk og afslappende ferie. Øen er desuden perfekt at kombinere med ikke kun Bangkok og f.eks. Chiang Mai i Nordthailand, men også med en kombinationsrejse til Cambodja eller Vietnam. 

Vores rejseforslag til Koh Chang

Send rejseforespørgsel

 
 
 
 

Del denne side via E-mail