Dette rejseforslag inviterer dig på en rejse, der både lover afslapning, luksus, eventyr og kulturel fordybelse i Zanzibars enestående skønhed og kultur. Fra det øjeblik, du lander på øen og træder ind i Breezes’ indbydende foyer, indhylles du i en følelse af luksus, romantik og elegance, dedikeret til dit velvære og din nydelse på dit afrikanske ø-eventyr, og som sætter rammerne for dit ophold på øen.
Med sin beliggenhed på Zanzibars østkyst kan du fra hotellet nyde dagene på de bløde, hvide sandstrande, lade dig forkæle i Frangipani Spa, og udforske det azurblå hav med snorkling eller dykning blandt farverige koralrev. Med gourmetmåltider, der fanger essensen af øens rige smagspalette, og et væld af aktiviteter både på resortet og i det omkringliggende område, er der ingen grænse for, hvad du kan opleve på denne rejse.
Den afrikanske tropeø venter nemlig med både kultur, natur og historie, som du kan fordybe dig i. Oplev f.eks. den historiske Stone Town, som fortæller historier om øens Sultan-periode og rolle i slave- og krydderihandel, vandre gennem krydderiplantager og lad dig fortrylle af øens smukke strande og naturlige vidundere som Jozani Chwaka Bay nationalpark. Uanset om du rejser efter afslapning eller eventyr, danner Zanzibar og Breezes Beach Club & Spa de perfekte rammer for en mindeværdig ferie.
Vores fra-priser er ved bestilling i god tid og ved afrejse i lavsæsonen. Højsæsonen koster ofte mere på grund af efterspørgsel og derfor højere hotel- og flypriser.
I dag rejser du mod Afrikas varme og Zanzibars lækre paradisatmosfære. Du flyver med en mellemlanding og med mad og drikke undervejs.
Velkommen til Zanzibar – Afrikas tropiske paradisø. Når du lander i lufthavnen, bliver du hentet og kørt til øens sydøstlige kyst og Breezes Beach Club & Spa, hvor der venter dig 10 skønne overnatninger. Direkte ved den prisvindende Bwejuu Beach ligger det luksuriøse resort, og her venter der dig en verden af eksotisk skønhed, afslappende atmosfære og uforglemmelige oplevelser.
Breezes Beach Club & Spa er kendt for sin sans for detaljen, intime og private middagsoplevelser og sin smukke zanzibariske indretning med imponerende udskæringer, skinnende messing og rige stoffer. Hotellet emmer af unik elegance og er det perfekte valg for dig, der søger et romantisk getaway tæt på muligheden for eventyr.
Resortet lokker også med det anerkendte Frangipani Spa, som afspejler en sofistikeret swahilisk stil i skæret fra stearinlys og duften af krydderier, hvor du kan nyde en række afslappende behandlinger og terapier, som alle er rettet mod at lindre de negative virkninger fra hverdagens stress og jag. Nyd livet, forkæl dig selv og dine smagsløg med en masse lækre retter skabt af arabiske, indiske, persiske, asiatiske og swailiske smage i en af hotellets restauranter og oplev den udsøgte placering ved øens mest rolige og uberørte del, som åbner op for en verden af skønhed, mystik og magi – en atmosfære, som Zanzibar i særdeleshed er kendt for.
Med ti overnatninger i luksus og omringet af mange muligheder for eventyr og restitution, har du masser af muligheder for at udforske Zanzibar.
Kendt som “krydderiøen” på grund af sin historiske produktion af nelliker, muskatnød, kanel og sort peber, inviterer Zanzibar sine besøgende på en rejse gennem tiden, kultur og enestående naturskønhed. Hjertet af øen finder du i Stone Town, som er et UNESCO-hædret område, hvor byens snoede gader og livlige bazaarer fortæller historier om Zanzibars sultanperiode og den smeltedigel af afrikanske, arabiske, indiske og europæiske kulturer, der har formet dens identitet.
Udover fascinerende kultur og historie kan du også bruge dagene på at dase ved det turkisblå vand ved en af øens betagende strande. Bwejuu, Nungwi, og Kendwa er blot nogle af de strande, som Zanzibar er berømt for, og udover blødt, hvidt sand og krystalklart vand, åbner de op for muligheden for at svømme, snorkle og se nogle helt fantastiske solnedgange. Du kan også tage på vandretur i Jozani Chwaka Bay nationalpark, fordybe dig i kulinariske oplevelser, udforske mangroveskove, besøge lokale landsbyer, deltage i madlavningskurser, se musik- og danseshows og meget mere!
Efter 10 afslappende nætter på Breezes Beach Club & Spa er det tid til at sige farvel til idylliske Zanzibar og sætte kursen mod lufthavnen. Du bliver hentet i bil og kørt hele vejen, og når du har afleveret din bagage, er der ikke mere at gøre end at bruge flyveturen hjemad på at fordøje alle dine nye, fantastiske minder.
Efter en behagelig flyvetur med mellemlanding, hvor du kan strække benene, og forplejning undervejs, lander du i Danmark igen.
Breezes Beach Club & Spa***** er et 5-stjernet resort på Zanzibars sydøstlige kyst. Med beliggenhed på øens roligste og mest uberørte del er resortet et perfekt getaway til par, familier eller venner, der ønsker afslapning, ro og kvalitetstid i Zanzibars skønne omgivelser. Her venter der både en prisvindende strand, den prisvindende Frangipani Spa, som venter med mange forskellige behandlinger og terapier, flere restauranter og et stort udvalg af aktivitetsmuligheder. Breezes er det perfekte valg til dig, der gerne vil bo på et af øens allerbedste hoteller.
Brug 'Ctrl+C' til at kopiere dette link. Forkortet link: