Vietnam er kendt for sit helt unikke landskab – og det er bestemt ikke uden grund. Landskabet i nord er helt fantastisk og noget, der ikke findes andre steder i verden, og det er en must-oplevelse for alle, der elsker at rejse for at opleve storslået natur. Fra nogle af verdens smukkeste risterasser i Sapa til den berømte Ha Long-bugt og det UNESCO-hædrede landskab i Trang An nær Ninh Binh kan Vietnam helt bestemt noget, som resten af Sydøstasien ikke kan, hvad angår unikke naturscenarier.
Rejsen starter i Hanoi, hvor fortidens echo møder nutidens pulsslag. Her venter en skattekiste af kulturel arv og arkitektoniske vidundere som en lille kontrast til rejsens kommende naturfænomener og som et indbydende møde med landet. Hanoi er nemlig et must på enhver Vietnamrejse, og efter at have stiftet bekendtskab med Det Gamle Kvarter og byens mange andre hjørner og afkroge tager rejsen dig videre nordpå til Sapa i højlandet tæt ved den kinesiske grænse.
Sapa venter med 200-meter høje vandfald, regionens højeste bjergtop, fysiske aktiviteter i naturen og en helt enestående udsigt over grønne risterrasser så langt øjet rækker, inden bjergbyen erstattes med en sejltur på Ha Long-bugten. Her skal du sove to nætter på vandet blandt de dramatiske kalkstensklippeøer, inden du til sidst skal opleve skønne Tam Coc og Trang An lige udenfor Ninh Binh, som kaldes “Ha Long-bugten på land”.
Dette er et rejseforslag og kan sammensættes efter dine ønsker og behov. Ønsker du andre hoteller, besøg til andre områder i Vietnam eller anden fordeling af dagene, skræddersyr vi rejsen for dig præcis, som du ønsker den.
Pris pr. person ved 2 voksne
Oktober-april: Fra 25.595,-
Maj-september: Fra 24.995,-
I dag starter din rejse så småt. Det er nemlig tid til at tage mod lufthavnen og boarde flyet mod Vietnam. Undervejs på turen er der forplejning og som regel en mellemlanding undervejs.
Når du lander i Vietnam, bliver du hentet i lufthavnen og kørt ind til dit hotel i byen. Og når du har tjekket ind og sundet dig lidt ovenpå flyveturen, kan udforskningen af den pulserende hovedstad begynde.
Selvom landets mest storslåede naturfænomener ligger i områderne rundt om Hanoi, er den vietnamesiske hovedstad det ideelle sted at starte din rejse til Vietnam. Her findes nemlig en fascinerende kultur med en midte af livlige gader, fredfyldte grønne områder og søer, lange boulevarder og koloniale bygninger, der alle fortæller historier om både nutiden og fortiden. Især byens hjerte, Det Gamle Kvarter, er værd at udforske med sit mylder af butikker, caféer og hyggelige gadekøkkener, der serverer Hanois berømte Pho og den særlige vietnamesiske kaffe med kondenseret mælk.
Nyd dagene med et besøg ved Hoan Kiem-søen, det imponerende Litteraturtempel, Ho Chi Minh-mausoleet, Thang Long Citadel og Train Street, og spis aftensmaden på Ta Hien Street, også kaldet “Beer Street”, som ligger i Hanois gamle kvarter og om aftenen omdannes til et summende epicenter for socialt samvær omkring barer og lokale gadekøkkener.
Læs mere om Hanoi og byens mange aktiviteter her.
Efter fire overnatninger i Hanoi bliver du hentet på dit hotel med en privat transfer og kørt til Sapa.
Sapa er Vietnams bjergperle og er kendt for sine høje bjerge, smukke risterrasser og etniske minoriteter. Byen ligger gemt væk i landets smukke, nordvestlige bjerge i Lào Cai-provinsen ikke langt fra den kinesiske grænse og er en idyllisk oase af naturlig skønhed, mulige kulturoplevelser og masser af fysiske aktiviteter.
Mange rejsende tager til Sapa for at vandre i bjergene, cykle i de snørklede bjergpas og se de storslåede udsigter fra bjergtoppe og udkigspunkter. Især Moung Hoa-dalens risterrasser, som er vurderet til at være nogle af verdens smukkeste, samt Silver- og Love-vandfaldene er værd at bruge tid på at se, og så er det også en helt særlig oplevelse at vandre i dalen og møde lokale bønder undervejs på den maleriske rute.
Sapa har også en hyggelig bymidte og en kulinarisk scene, der er lige så mangfoldig, som dens kultur. Bambusris og friske bjerggrøntsager er i højsæde her, og så er den lokale delikatesse hestesuppe – ja, du hørte rigtigt. Prøv det, hvis du tør; det smager faktisk godt og er populært af en grund!
Læs mere om Sapa og byens mange aktiviteter her.
Efter to overnatninger i Sapa tager du på tredjedagen nattoget tilbage til Hanoi. Ved togankomst omkring kl. 5.30-6.00 bliver du hentet af en lokal guide på stationen, som tager dig med til Hanoi Old Quarter til en hyggelig morgengåtur og kaffe samt morgenmad med udsigt til Hoàn Kiếm-søen på May De Ville Hotel. Herefter bliver du kørt til Ha Long-bugten i bil.
Naturoplevelserne fortsætter i Ha Long-bugten, som er et af verdens naturlige vidundere ifølge UNESCO og kendt for sin overvældende skønhed med tusindvis af kalkstensøer og klippeformationer, der på majestætisk vis rejser sig fra det smaragdgrønne hav. En sejltur her tilbyder ikke kun uforglemmelige udsigter over den omringende natur men også en dyb følelse af ro, som er helt speciel i netop dette område af Vietnam.
Her bruger du de to næste dage og nætter på vandet, og på din rejse gennem bugtens rolige vande vil du støde på fortryllende øer og skjulte grotter, der hver især har sin egen karakter og skønhed. Ha Long-bugten giver også muligheder for at besøge flydende landsbyer, udforske naturlige klippegrotter, sejle i kajak og nyde spektakulære solnedgange over vandet og de mange klipper. At tilbringe to nætter ombord på en båd under tæppet af stjerner på nattehimlen er en magisk oplevelse, der kombinerer ro og afslapning med områdets enestående naturskønheder.
Læs mere om Ha Long-bugten her.
Efter to nætter på vandet i Ha Long-bugten hentes du med bil ved havnen og køres til Ninh Binh og Tam Coc.
Efter nogle fortryllende nætter på vandet i Ha Long-bugten fortsætter rejsen videre til Ninh Binh og den spektakulære natur, der findes her. Regionen omtales ganske velfortjent som “Ha Long-bugten på land” og er et fortryllende sted, der tilbyder en unik kombination af betagende naturlandskaber og gammel historie.
Lidt udenfor Ninh Binh by ligger Tam Coc med et udsøgt panorama af kalkstensklipper, der rejser sig majestætisk fra rismarkerne og gennemskæres af sløve floder og underjordiske grotter. Tam Coc kaldes også “Tre Grotters Område” og her eller i det nærliggende Trang An kan du opleve områdets mest populære attraktion: En bådtur gennem det UNESCO-hyldede landskab. Mens du glider gennem det stille vand, går turen forbi naturlige klippebuer, under grotter og gennem frodige, grønne rismarker, der afslører det landlige liv i Vietnam.
Ønsker du også at være lidt kulturel på din naturtur, ligger den gamle hovedstad Hoa Lu også tæt på med tempelruiner til ære for landets første kejsere og regionens rige fortid.
Læs mere om Ninh Binh og byens mange aktiviteter her.
Efter tre nætter i Ninh Binh og Tam Coc hentes du på dit hotel og bliver kørt til lufthavnen i Hanoi.
Efter en rejse til Vietnam, hvor du forhåbentlig har fået stillet din naturtørst med storslåede oplevelse, er det blevet tid til at vende mod lufthavnen. Du bliver hentet på dit hotel i Tam Coc og kørt tilbage til Hanoi, hvor flyet venter på at transportere dig tilbage til Danmark med en mellemlanding og forplejning undervejs.
Efter en oplevelsesrig ferie i Nordvietnam lander du igen i Vietnam med kamerarullen fuld af billeder og kufferten fuld af fantastiske minder.
I Hanoi anbefaler vi Soleil Boutique Hotel ★★★+, som er et hyggeligt boutiquehotel midt i byens mest ikoniske kvarter, Hanoi Old Quarter, og som danner base for nem udforskning af den farverige hovedstad. Hotellets design bærer præg af den klassiske vietnamesiske tradition blandet med en sofistikeret stil, hvis fokus er at skabe komfort, ro og en luksuriøs oplevelse direkte i hjertet af byen – og det er også noget, der kan mærkes i det Deluxe-værelse, du indkvarteres i. Hotellet har desuden pool, en spaafdeling, fitnessrum og en elegant á la carte-restaurant, hvor morgenmadsbuffeten også bliver serveret.
Se vores øvrige udvalg af hoteller i Hanoi her.
I bjergbyen Sapa indkvarteres du på Bamboo Sapa Hotel ★★★, der ligger i hjertet af Sapa by og har en helt enestående udsigt over de majestætiske bjerge og risterrasser, som Sapa er kendt for. Hotellet kombinerer moderne komfort med den lokale, autentiske charme og er med sin beliggenhed tæt på Sapas største attraktioner og vandrestier et perfekt udgangspunkt for at udforske områdets skønhed og natur. Udover den perfekte beliggenhed tilbyder Bamboo Sapa Hotel også en infinitypool med unik udsigt, spasalon og fitnesscenter samt cykeludlejning, kids club, aktiviteter og udflugter som vandring og cykelture.
Se vores øvrige udvalg af hoteller i Sapa her.
I Ha Long-bugten skal du bo på en af områdets mest luksuriøse cruisebåde, Peony Cruises ★★★★, og udover blot at se den flotte, UNESCO-hyldede Ha Long Bay kommer du på denne tur også forbi det mindre turistede Lan Ha Bay, mens du forkæles om bord på båden. Udover lækre værelser med hver deres private balkon tilbyder Peony Cruises også en elegant restaurant, spa-muligheder, en udendørs swimmingpool på dækket, hvor du kan sole og bade med udsigt til de smukke kalkstensklipper og et personale med fokus på at levere en exceptionel service for at gøre dit ophold på Ha Long-bugten til en helt uforglemmelig oplevelse.
Se vores øvrige udvalg af overnatningsmuligheder på Ha Long-bugten her.
I Ninh Binh skal du bo i det naturskønne Tam Coc-område de ikoniske kalkstensbjerge og det UNESCO-hyldede flodlandskab på det charmerende Lalita Boutique Hotel & Spa ★★★+. Her venter en oase med elegante værelser, en luksuriøs atmosfære, en afslappende spa, hvor du kan forkæle dig selv efter nogle spændende dage i området, og en rooftop-pool til afslappende for- eller eftermiddage og en restaurant, hvor du kan nyde morgenmaden on lækker aftensmad. Lalita Boutique Hotel & Spa er et af de bedste boutique-hoteller i hele området og ligger i rolige omgivelser tæt på Tam Cocs største seværdigheder, som kan nås på en scenisk cykeltur.
Se vores øvrige udvalg af hoteller i Ninh Binh / Tam Coc her.
Brug 'Ctrl+C' til at kopiere dette link. Forkortet link: