Vietnams kontraster: Fra hyggeligt byliv til storslået natur

Varighed 12 Nætter
Fra 19.595,-

Tag med på en rejse gennem Vietnams fortryllende landskab og historie vidundere, der starter i pulserende Hanoi, snor sig gennem enestående natur i Ninh Binh og majestætiske vande i Ha Long-bugten og afsluttes i Vietnams Venedig. 


Denne rejse er en perfekt blanding af kultur, historie og naturvidundere til dig, der gerne vil opleve lidt mere af Vietnam. Rejsen begynder i landets hovedstad, Hanoi, i nord, hvor historiens vingesus møder det moderne livs travlhed, og hvor templer, historiske monumenter og kulturskatte ligger side om side med lækre caféer og resturanter. Herfra fører eventyret dig til Ninh Binh, ofte kaldet "Halong-bugten på land", hvor du kan udforske de dramatiske kalkstensklipper og frodige grønne dale fra en bådtur i Tam Cocs skønne natur.

Næste stop på din rejse er den ikoniske Ha Long-bugt, hvor en overnatning på vandet giver dig en helt unik chance for at opleve en af verdens mest spektakulære naturvidundere. Bugtens rolige vand og betagende panoramaudsigt erstattes herefter af fortryllende Hoi An og byens historiske arkitektur og rolige charme. Her kan du vandre gennem de brostensbelagte gader, oplyst af farverige lanterner, og dykke ned i en rig kulturel oplevelse, der spejler århundreder af handel og kulturel udveksling.

Denne rejse er til dig, der drømmer om at opleve Vietnams essens i dybden gennem landets mest ikoniske seværdigheder - fra den pulserende atmosfære i Hanoi til det stille liv i Hoi Ans gamle kvarter. Glæd dig til at opleve landets sjæl og berige din opfattelse af Vietnam gennem landets kultur og historie, mens du skaber minder for livet.

Dette er et rejseforslag og kan sammensættes efter dine ønsker og behov. Ønsker du andre hoteller, besøg til andre områder i Sydøstasien eller anden fordeling af dagene, skræddersyr vi rejsen for dig.

Vejledende priser

Pris pr. person ved 2 voksne
Oktober-april: Fra 20.995,-
Maj-september: Fra 19.595,-

Rejsens højdepunkter
  • Historiske vidundere og kulturskatte i Hanoi
  • UNESCO-anerkendt panoramalandskab i Ninh Binh og Ha Long-bugten
  • Besøg ved den UNESCO-hædrede Ha Long-bugt
  • Oplev Vietnams Venedig, Hoi An
  • Kulturrigdomme og massevis af templer
  • Et møde med Nord- og Centralvietnam
Og meget mere...

Dagsprogram

Dag 1
Afrejse fra Danmark
Afrejse fra Danmark

Din rejse til Vietnam begynder i dag, når du begiver dig mod lufthavnen for at flyve til Vietnams pulserende hovedstad, Hanoi. På din flyvning, som inkluderer forplejning og en mellemlanding, kan du begynde at forberede dig på eventyret, der venter.

Dag 2-4
Ankomst til Vietnam samt ophold i Hanoi
Ankomst til Vietnam samt ophold i Hanoi

Velkommen til Vietnam! Når du lander i lufthavnen, bliver du hentet og kørt til dit hotel, og når du er tjekket ind og har fundet dig til rette, åbner byen sine arme for dig og inviterer til udforskning af hovedstadens kultur, natur og historie. Hanoi er en levende fusion af historie og nutid, og byder på en verden af oplevelser – fra de livlige gader til rolige søer og imponerende koloniale bygninger. Her fortæller hver en krog en historie.

I Det Gamle Kvarter, som er et af byens mest kendte og populære områder, venter et mylder af butikker, caféer og gadekøkkener, hvor du kan nyde klassiske vietnamesiske retter som Pho og friskbrygget kaffe til udsigten af morgenen mylder. Hoàn Kiếm-søen tilbyder et fredfyldt åndehul midt i byens puls, mens det ikoniske Train Street byder på en unik oplevelse af den tidligere vietnamesiske kultur.
Hanoi er en skattekiste af kultur, lige fra den elegante franske arkitektur til de grønne oaser, der bryder byens travlhed. Gå ikke glip af et besøg til det historiske Litteraturtempel og Ho Chi Minh-mausoleet for at fordybe dig i Vietnams stolte arv. Hanoi er ikke bare en destination; det er en invitation til eventyr, opdagelse og afslapning.

Dag 4-5
Naturoplevelser i Ninh Binh og Tam Coc
Naturoplevelser i Ninh Binh og Tam Coc

Efter to magiske dage i Hanoi, fører din rejse dig videre til Ninh Binhs betagende landskaber – et sted så malerisk at det er kendt som "Ha Long-bugten på land". Her udfolder sig et eventyrligt landskab, hvor majestætiske kalkstensklipper rejser sig fra de gyldne rismarker, skåret igennem af rolige floder og mystiske grotter.

Midt i Ninh Binhs hjerte finder du det betagende Tam Coc-område, hvor en fredfyldt bådtur på floden bringer dig gennem klippebuer og forbi et levende maleri af grønne rismarker, et glimt af det ægte vietnamesiske landsbyliv. Men udover et enestående landskab, du sent vil glemme, byder Ninh Binh også på dyb historie og gemt kultur. I Hoa Lu, Vietnams gamle hovedstad, står stolte templer som monumenter over landets første kejsere, og tilbyder et vindue til en storslået fortid, som også er et besøg værd.

Dag 5-6
Ha Long-bugten
Ha Long-bugten

Fra de idylliske landskaber i Tam Coc fører din rejse dig i dag videre til den fortryllende Ha Long-bugt, som er en uundværlig del af enhver Vietnam-rejse. Kendt som et af verdens mest spektakulære naturlige vidundere, udfolder Ha Long-bugten sig med en dramatisk skønhed af tusindvis af kalkstensøer, der strækker sig mod himlen fra det smaragdgrønne hav. En bådtur her er ikke blot en rejse over vandet, men en indre rejse ind i ro og forundring i det UNESCO-beskyttede område.

Under en nat på vandet vil du opleve et væld af skjulte skatte: fortryllende øer, hemmelige grotter, og muligheden for at padle i kajak eller udforske flydende landsbyer, der åbner op for en verden af lokal kultur og tradition. At tilbringe natten ombord, omfavnet af stjernerne og det blide vuggen af bølger, er en uforglemmelig oplevelse, der forener dig med Ha Long-bugtens unikke essens og skønhed.

Dag 6-14
Feriestemning i lanternebyen Hoi An
Feriestemning i lanternebyen Hoi An

Fra Ha Long går turen til feriens sidste stop, som er en afslappende daseferie i den hyggelige og charmerende kystby Hoi An. Den tilbagelænede tidligere handelsby blev efterladt ved opblomstringen af den mere moderne handelscentral i nabobyen Da Nang, hvilket har efterladt Hoi An omfavnet af Vietnams traditionelle kultur, som ses i de velbevarede arkitekturer, templer og pagoder.

Her, I Vietnams Venedig, er dagene til fri disposition, og du kan bruge dem på oplevelser af byen og dens omgivelser i den afslappede og historisk rige aura. Dyk ind i de utallige skrædderbutikker, der lover skræddersyede mesterværker til billige priser, vandre langs de grønne rismarker, oplev en magisk solnedgang fra flodens overflade, udforsk det livlige natmarked fyldt med lækkerier og håndværk, slap helt af med en dag på stranden eller brug aftentimerne på at udforske restauranterne og barerne, der vågner op langs Thu Bon-floden, når mørket begynder at falde på. Hoi An er et eventyr af lys, kultur og ro, der venter på at blive oplevet.

Dag 14
Hjemrejse
Hjemrejse

Det er blevet tid til at sige farvel til Vietnam og sætte kursen mod lufthavnen. På vej hjem mod Danmark venter dig der en mellemlanding samt mad og drikke undervejs på flyturen. 

Dag 15
Hjemkomst til Danmark
Hjemkomst til Danmark

Velkommen hjem! I dag lander du i Danmark med en masse nye minder. 

ShortTagLine

Her får du

  • Historiske vidundere og kulturskatte i Hanoi
  • UNESCO-anerkendt panoramalandskab i Ninh Binh og Ha Long-bugten
  • Besøg ved den UNESCO-hædrede Ha Long-bugt
  • Oplev Vietnams Venedig, Hoi An
  • Kulturrigdomme og massevis af templer
  • Et møde med Nord- og Centralvietnam
IncludedTagLine

Inkluderet i rejsen

  • Fly t/r fra København til Hanoi med mellemlanding inkl. håndbagage, indtjekket bagage og forplejning på flyveturen
  • 2 nætter på Soleil Boutique Hotel ★★★+ i et Deluxe-værelse i Hanoi
  • 1 overnatning på Lalita Boutique Hotel & Spa ★★★+ på et Deluxe-værelse i Tam Coc, Ninh Binh
  • 1 overnatning på vandet i Ha Long-bugten på en Peony Cruises-båd ★★★★ i en Deluxe Cabin med balkon
  • 8 nætter på Mulberry Collection Silk Eco ★★★+ i et Superior-værelse i Hoi An
  • Transfer t/r mellem lufthavnene og hoteller
  • Transfer mellem alle hoteller
  • Flytransfer t/r mellem Hanoi og Da Nang
  • Morgenmad på alle hoteller
NotIncludedTagLine

Ikke inkluderet i rejsen

  • Afbestillingsforsikring (kan tilkøbes)
  • Rejseforsikring (kan tilkøbes)
  • Udflugter og dagsture (kan tilkøbes)

Her kan du bo

Soleil Boutique Hotel  

I Hanoi anbefaler vi Soleil Boutique Hotel ★★★+, som er et hyggeligt boutiquehotel midt i byens mest ikoniske kvarter, Hanoi Old Quarter, og som danner base for nem udforskning af den farverige hovedstad. Hotellets design bærer præg af den klassiske vietnamesiske tradition blandet med en sofistikeret stil, hvis fokus er at skabe komfort, ro og en luksuriøs oplevelse direkte i hjertet af byen – og det er også noget, der kan mærkes i det Deluxe-værelse, du indkvarteres i. Hotellet har desuden pool, en spaafdeling, fitnessrum og en elegant á la carte-restaurant, hvor morgenmadsbuffeten også bliver serveret.  

Se vores øvrige udvalg af hoteller i Hanoi her. 

Lalita Boutique Hotel & Spa 

I Ninh Binh skal du bo i det naturskønne Tam Coc-område de ikoniske kalkstensbjerge og det UNESCO-hyldede flodlandskab på det charmerende Lalita Boutique Hotel & Spa ★★★+. Her venter en oase med elegante værelser, en luksuriøs atmosfære, en afslappende spa, hvor du kan forkæle dig selv efter nogle spændende dage i området, og en rooftop-pool til afslappende for- eller eftermiddage og en restaurant, hvor du kan nyde morgenmaden on lækker aftensmad. Lalita Boutique Hotel & Spa er et af de bedste boutique-hoteller i hele området og ligger i rolige omgivelser tæt på Tam Cocs største seværdigheder, som kan nås på en scenisk cykeltur.  

Se vores øvrige udvalg af hoteller i Ninh Binh / Tam Coc her. 

Peony Cruises 

I Ha Long-bugten skal du bo på en af områdets mest luksuriøse cruisebåde, Peony Cruises ★★★★, og udover blot at se den flotte, UNESCO-hyldede Ha Long Bay kommer du på denne tur også forbi det mindre turistede Lan Ha Bay, mens du forkæles om bord på båden. Udover lækre værelser med hver deres private balkon tilbyder Peony Cruises også en elegant restaurant, spa-muligheder, en udendørs swimmingpool på dækket, hvor du kan sole og bade med udsigt til de smukke kalkstensklipper og et personale med fokus på at levere en exceptionel service for at gøre dit ophold på Ha Long-bugten til en helt uforglemmelig oplevelse.  

Se vores øvrige udvalg af overnatningsmuligheder på Ha Long-bugten her. 

Mulberry Collection Silk Eco 

Kun få minutter fra Hoi Ans gamle, UNESCO-hyldede bydel ligger Mulberry Collection Silk Eco ★★★+ som en grøn oase med fokus på natur og bæredygtighed, og det er her, du skal bo i Hoi An. Hotellet er designet af Võ Trọng Nghĩa, en af Vietnams mest kendte arkitekter, og tilbyder et blik ind i en helt unik side af Hoi An med fokus på exceptionelle kulinariske oplevelser, ro, komfort og gæstfrihed midt i den autentiske kystby. Her bliver du indkvarteret i et Superior Room med privat balkon og kingsize-seng. Hotellet tilbyder også fitnesscenter, swimmingpool, cykelleje, en naturskøn restaurant, bar og spabehandlinger i Seta Spa. 

Se vores øvrige udvalg af hoteller i Hoi An her

Del denne side via E-mail