2 dage
Tag med på et vaskeægte jungleeventyr i Sydthailands største tropiske regnskovsområde, Khao Sok Nationalpark. Her venter der to fantastiske dage med safari og en overnatning på Elephant Hills Camp, hvor du bor i luksustelte med både bad og toilet.
Jungle safariens første dag
Den første dag på jungle safarien starter med en tidsrejse ned ad Sok-floden. Her driver du langs junglefloden, i en kano, forbi Limestone Mountains smukke klipper. Det er en lokal guide som padler kanoen – det eneste du skal tænke på er at læne dig tilbage og nyde tilværelsen. På turen kan du være heldig at se næsehornsfugle, som kan kendes på det sjove og anderledes næb. Undervejs på turen bliver du taget tilbage i tiden, da du vil opleve nogle af de sidste områder der er tilbage af den primære regnskov. Disse områder har ikke ændret sig i flere tusinde år, og du kan derfor se hvordan de oprindelige regnskove ser ud.
Efter tidsrejsen ned ad Sok-floden er tiden kommet til en af de helt store højdepunkter på safarituren. Du skal nemlig afsted til elefantparken, hvor du kan se og røre de majestætiske thailandske elefanter. Her har du også mulighed for at lære en masse om elefanternes liv og hvordan Elephant Hills arbejder for at beskytte elefanterne. Du skal under besøget også være med til at forberede mad til elefanterne, og du får ovenikøbet også lov til at fodre dem. Det er en oplevelse for livet at komme så tæt på de store dyr.
Efter besøget hos elefanterne går turen nu hjem til campen og luksusteltet. Her kan du nyde lækre cocktails og drinks, eller deltage i en af de arrangerede aftenunderholdninger. Aftenunderholdningen kan være en film, en thailandsk danseforestilling, eller en madlavningslektion, hvor du lære at lave thailandske specialiteter. Aftensmaden serveres kl. 20.00, hvor du kan nyde et skønt måltid helt tæt på regnskoven.
Jungle safariens anden dag
Når du slår øjnene op, er det tid til en ny dag med mange spændende oplevelser. Dagen starter med at tage på eventyr ud i junglen. Eventyret foregår til fods, hvor du skal opleve de fortryllende omgivelser og det vilde dyreliv. Du kan blandt andet være heldig at opleve de hurtige bladaber, de søde makakaber, eller måske de flotte sommerfugle.
Efter jungleeventyret vender du tilbage til Elephant Hills Camp. Her venter der en lækker thailandsk buffet, som du nyder inden du drager afsted fra campen. Heldigvis har du stadig alle de gode minder fra en fantastisk jungle safari, som du kan tage med hjem i rygsækken.
Vær opmærksom på at der kan komme ændringer på turen, da nogle af aktiviteterne afhænger af vejret og lokale forhold.
Brug 'Ctrl+C' til at kopiere dette link. Forkortet link: