Den klassiske Malaysia-rundrejse

0

Den klassiske Malaysia-rundrejse

Fra kr. 22.995

Drømmer du også om at opleve Malaysias moderne storbystemning, unikke kulturattraktioner, smukke højlandsnatur og en af verdens ældste regnskove? Så tag med på en rundrejse, der tilbyder det hele!

 

Rundrejsen starter i Kuala Lumpur, der venter med sine ikoniske Petrona-tvillingetårne, skyskrabere, moderne shoppingcentre og food courts, der blander sig med landets multikulturelle kultur og historie. Her kommer du til at stifte bekendtskab med det lokale køkken gennem autentiske gadekøkkener, Malaysias indiske kultur i Little India og de travle markeder i China Town. I Kuala Lumpur venter der dig også et unikt møde med de ikoniske Batu Caves-templer, der ligger højt begravet i en klippeside og vrimler med venlige, nysgerrige aber.

Efter et par overnatninger i hovedstaden sætter vi kursen mod nordvest, hvor vi skal besøge Taman Negara Nationalpark, som er en af verdens ældste tropiske regnskove og kendt for sin uberørte skønhed. I nationalparken venter spændende udfordringer for både krop og sjæl med vandreture og besøg til lokale, indfødte stammer, der lever nomadisk i regnskoven.

Regnskoven erstattes med te-plantager så langt øjet rækker i Cameron Highlands, som er hjemsted for en farverig mosaik af blomsterhaver, frugtplantager, sommerfugle- og grøntsagsfarme. Her udforsker vi det eksotiske landskab inden vi tager til den historiske ø Penang, hvor vi har base i George Town, som har fået plads på UNESCOs verdensarvsliste på grund af byens rige kultur og historie.

Dette er en rundrejse med dansktalende guide med afrejse fra København (CPH).

Rejsens højdepunkter
  • Dansktalende rejseleder
  • Oplev det bedste af Kuala Lumpur
  • Autentisk møde med Malaysias Little India og China Town
  • Udforsk en af verdens ældste regnskove
  • Besøg hos det lokale Orang Asli-folk
  • Det betagende Cameron Highlands
  • UNESCO-oplevelser i George Town på Penang
Og meget mere...

Dagsprogram

Dag 1
Afrejse fra Danmark
Afrejse fra Danmark

I dag starter rejsen. Du flyver fra Danmark mod Malaysia med en mellemlanding undervejs. 

Dag 2
Ankomst til Kuala Lumpur
Ankomst til Kuala Lumpur

Vores eventyrlige rejse til Malaysia og Borneo begynder, når vi møder vores danske rejseleder i Kuala Lumpurs lufthavn ved ankomsten til Malaysia. Dagen tilbringes med at udforske byens landskab, hvor imponerende skyskrabere og frodige, grønne parker findes side om side. Vi beundrer de ikoniske Petronas Twin Towers, et symbol på Malaysias drømme og innovationer, der står i skarp kontrast til de traditionelle gademarkeder, den rige kulturarv, og de moderne, multikulturelle distrikter i hovedstaden.

I takt med at eftermiddagen skrider frem og solen begynder at sænke sig på himlen, begiver vi os ud for at udforske de pulserende gader. Det er her, vi dykker ned i det lokale gadeliv og Malaysias autentiske madkultur. Du vil få chancen for at smage på lokale specialiteter såsom stegte nudler og ris. Aftenen afsluttes med overnatning på Ibis Kuala Lumpur City Centre.

Dag 3
Kuala Lumpur byrundtur
Kuala Lumpur byrundtur

Efter en indbydende morgenmad på vores hotel, sætter vi i dag kurs mod opdagelsen af Kuala Lumpurs multikulturelle kerne, hvilket giver os et indblik i den imponerende sammensmeltning af byens forskelligartede kulturarv. Denne fusion skaber en enestående by, rig på historie, traditioner og kulturel mangfoldighed.

Vores udflugt starter i Little India, en livlig enklave, der er badet i duftende krydderier, strålende farver og tonerne af Bollywood-musik, hvilket giver os et autentisk indtryk af den indiske kulturs mangfoldighed i Malaysia. Dernæst bevæger vi os videre til China Town, som er berømt for sine pulserende markeder, traditionelle apoteker og kinesiske templer, der tilbyder os en dyb indsigt i det kinesiske samfunds dynamiske tilstedeværelse i byens hjerte.

Vores tur fortsætter gennem det historiske kolonidistrikt, hvor den britiske arkitektur og kulturarv fungerer som et vindue til fortiden. Vi besøger distingverede bygninger og frodige pladser, der udfolder Kuala Lumpurs koloniale historie og dets indflydelse på byens karakteristiske udtryk.

Dagens udflugt ender ved de imponerende Batu Caves, som er et centralt sted for hinduismen, omkranset af et dramatisk landskab af kalkstensklipper og huler, og hjemsted for legesyge aber. Opstigningen af de 272 farvestrålende trapper til helligdommen er en oplevelse i sig selv.

Vi overnatter igen på ibis Kuala Lumpur City Centre.

Dag 4
Ankomst til Taman Negara Nationalpark
Ankomst til Taman Negara Nationalpark

Vi starter dagen ud med at tage fra Kuala Lumpur til Taman Negara Nationalpark – en juvel blandt verdens ældste regnskove, som er kendt for sin uberørte skønhed og biodiversitet. Her bliver vi indkvarteret på Mutiara Taman Negara Resort, som ligger som en oase af ro og betagende natur omfavnet af Tembeling-flodens rolige strømme.

Her skal vi opleve den dybe ro, som hele området emmer af, og lytte til regnskovens mange, spændende lyde. Når solen langsomt går ned, og mørket sænker sig over landskabet, tager vi ud på en magisk gåtur i junglen for at opleve nattens lyde og søge efter nogle af junglens natvæsner, som vi kan hilse på.

Vi overnatter på Mutiara Taman Negara

Dag 5
Udforsk Taman Negara Nationalpark
Udforsk Taman Negara Nationalpark

Efter en god morgenmad står dagens aktivitet på en vandring op ad Teresik Hill, hvor der ikke kun venter en tilfredsstillende fysisk udfordring men også en belønning for sjælen i form af en betagende udsigt over regnskoven. Når vi når til “Canopy Walk” og får muligheden for at bevæge os rundt langs gangbroer i trækronerne, åbner der sig en imponerende panoramaudsigt over den dybt fortryllende, grønne regnskov. Her venter der os en unik mulighed for at bevidne livet i trækronerne på nært hold og fordybe os i regnskovens magiske atmosfære, og her får vi også helt særlige muligheder for at komme tæt på det regnskovens rige dyreliv.

Vi overnatter på Mutiara Taman Negara

Dag 6
Besøg hos Orang Asli-folket
Besøg hos Orang Asli-folket

I dag begiver vi os på en rejse ind i regnskovens hjerte for at besøge en lokal, traditionel Orang Asli-landsby, som inviterer os på et helt specielt og unikt møde med de indfødte, som er dybt forankret og forbundet med naturen omkring dem. Orang Asli-folket vil med deres nomadiske tilstedeværelse og dybe forståelse for skovens ressourcer give os et fascinerende indblik i bæredygtighed og samspillet der er med naturen. Fordi folket lever som nomader, er det kun i særlige perioder, de opholder sig i landsbyen, hvilket gør vores besøg der til en helt særlig og sjælden oplevelse, som kun de færreste får.

Vi overnatter igen på Mutiara Taman Negara.

Dag 7
Ankomst til Cameron Highlands
Ankomst til Cameron Highlands

Denne morgen forlader vi Taman Negera og begiver os op i højlandet til Cameron Highlands, som er en destination kendt for sit kølige klima, frodige landskab og uendelige teplantager. Den unikke kombination af klima og terræn gør området ideelt til tedyrkning og resulterer også i nogle af verdens fineste teer. Cameron Highlands’ panorama omfatter også en fortryllende mosaik af farverige blomsterhaver, frugtplantager og grøntsagsfarme, der tilbyder en både visuel og kulinarisk fest for sanserne.

Vi tjekker ind på det 4-stjernet Strawberry Park Resort Hotel som ligger centralt i de betagende omgivelser, og hvor vi skal bo i to overnatninger.

 

Dag 8
Vandretur gennem Mossy Forest og besøg til BOH teplantage
Vandretur gennem Mossy Forest og besøg til BOH teplantage

Vi starter dagen ud med en fortryllende vandretyr gennem Mossy Forest, et unikt økosystem i Cameron Highlands kølige højder. Denne mystiske skov, ofte indhyllet i tåge, byder på et magisk landskab af frodig vegetation, gamle mosdækkede træer og en mangfoldighed af eksotiske planter – f.eks. kødædende kandebægere og vilde orkideer. Denne vandretur giver os ikke kun følelsen af eventyr men også et dyrebart og spændende indblik i skovens økologiske betydning.

Efter at have suget til os af skovens stille skønhed, fortsætter dagen med et besøg på BOH Te-plantagen, som er Malaysias ældste teplantage. Her bliver vi introduceret for teproduktionens kunst helt ned i detaljer – fra plukning af bladene til brygning af teen.

Dagen inkluderer også et besøg på en sommerfuglefarm med store, flerfarvede sommerfugle og andre flyvende insekter, der flyver omkring i naturlige og smukt anlagte omgivelser. Som afslutning på dagen besøger vi det lokale marked, hvor vi kan finde frugter, grøntsager og blomster i overflod. Her oplever vi også mangfoldigheden og rigdommen i det lokale landbrug, mens vi bevæger os gennem boderne fyldt med friske produkter og flotte blomsterarrangementer.

Vi overnatter igen på Strawberry Park Resort Hotel.

Dag 9
Ankomst til Penang
Ankomst til Penang

Vi bruger dagen på at tage videre fra Cameron Highslands til den malaysiske delstat Penang, der ligger som en ø ud for landets nordvestkyst. Øen, især hovedstaden George Town, hvor vi skal bo, byder på en levende blanding af kulturer, historie og lækre gastronomiske oplevelser. Som et hædret UNESCO-verdensarvssted er byen en ren tidskapsel, hvor traditionelle butikker, koloniale bygninger og religiøse templer står side om side med moderne kunst, nyere butikker og street food.

George Town fortæller historien om Penangs rige handelshistorie og kulturelle smeltedigel og er kendt som Malaysias "mad-hovedstad". Og det er præcis det, vi bruger eftermiddagen og aftenen på, når vi ankommer og har tjekket ind på vores hotel. Sidst på eftermiddagen tager vi nemlig på en gåtur i George Town, der fører os til et af byens mest berømte områder, fyldt med gadekøkkener, der åbner op, når solen går ned. Her får vi mulighed for at smage forskellige lokale delikatesser, før vi nyder en lækker, lokal middag.

Vi overnatter på Areca Hotel.

Dag 10
Spændende ø-rundtur på Penang
Spændende ø-rundtur på Penang

Dagen står på heldagsdagsudflugt på Penang for at få et nuanceret billede af, hvad øen er og kan. Vi skal bl.a. forbi:
Reclining Buddha: Wat Chayamangkalaram-templet med den liggende Buddha er af lokale også bedre kendt som Den Sovende Buddha. Her venter der os en forgyldt liggende thailandsk Buddha-statue på hele 33 meter, som er et symbol på ro og spiritualitet.

Kek Lok Si Tempel: Beliggende strategisk på en stor bakkeside er Kek Lok Si kendt som juvelen i kronen på Malaysias kulturarv. Det store tempel, som er et af de største og fineste tempelkomplekser i Sydøstasien ligger smukt placeret med eksklusivt designet arkitektur.
Tropical Fruit Farm: Her nyder vi en eksotisk frugtbuffet til frokost og lærer om mange af landets og områdets eksotiske frugter.

Peranakan Museum: Her får vi et indblik i den unikke Peranakan-kultur – et samfund med kinesisk, malaysisk og vestlig indflydelse, som kun eksisterer i Penang, Malacca og Singapore – samt dens indflydelse i Penang i museet, der også kaldes Baba Nyonya-museet.

Armenian Street: Vi oplever gadekunst og lokalt håndværk i den UNESCO-hyldede del af charmerende George Town, hvor gaden gennem de sidste år har vundet popularitet for dens rige kultur og de smukke, unikke kunstværker.

Chew Jetty: Sammen udforsker vi de flydende landsbyer og får et glimt af det lokale liv ved vandet.

Vi overnatter på Areca Hotel.

Dag 11
Udforsk George Town på egen hånd
Udforsk George Town på egen hånd

Oplev Penangs pulserende og hyggelige hovedstad på egen hånd. Brug dagen på at shoppe, spise is ved vandet, afprøve nogle forskellige restauranter eller sove længe på hotelværelset - du bestemmer helt selv, hvad din sidste dag på Penang skal bestå af.

Vil du gerne ud og opleve lidt, kan vi anbefale at:
Gå på opdagelse i UNESCOs verdensarvsområde: Tag en gåtur gennem George Towns farverige gader og udforsk de unikke bygninger, templer og gadekunst, der har givet byen dens status som UNESCO Verdensarv.

Besøge Khoo Kongsi Clan House: Udforsk det imponerende klanhus, der er et af de bedst bevarede eksempler på kinesisk arkitektur i Malaysia. Her kan du desuden lære mere om Khoo-familiens historie og traditioner.

Prøve mere street food: Tag på en kulinarisk rejse gennem George Towns gader og prøv lokale specialiteter som char kway teow, nasi kandar og Penang laksa på de mange gadestande og små spisesteder.

Besøge Penang Hill: Tag en tur med svævebanen op til Penang Hill for at nyde en spektakulær udsigt over byen og øen. Du kan tage en afslappet gåtur rundt på toppen og besøge den gamle koloniale bjerghytte, der nu fungerer som et museum.

Besøge Penangs museer: Tilbring lidt tid på at udforske nogle af George Towns interessante museer, såsom Penang Museum & Art Gallery eller det nyåbnede Wonderfood Museum.

Vi overnatter på Areca Hotel.

Dag 12
Hjemrejse – eller forlængelse af turen.
Hjemrejse – eller forlængelse af turen.

Efter en oplevelsesrig og uforglemmelig tur rundt i Malaysia vender vi snuden hjemad mod Danmark med første stop i Penang Lufthavn.

Har du ikke fået nok af Malaysia eller Sydøstasien kan du også forlænge dit ophold og fortsætte turen på egen hånd videre fra Penang.

Dag 13
Ankomst til Danmark
Ankomst til Danmark

Du ankommer igen til Danmark – medmindre du har valgt at forlænge din rejse med flere eventyr. 

ShortTagLine

Her får du

  • Dansktalende rejseleder
  • Oplev det bedste af Kuala Lumpur
  • Autentisk møde med Malaysias Little India og China Town
  • Udforsk en af verdens ældste regnskove
  • Besøg hos det lokale Orang Asli-folk
  • Det betagende Cameron Highlands
  • UNESCO-oplevelser i George Town på Penang
IncludedTagLine

Inkluderet i rejsen

  • Fly t/r inkl. håndbagage og 20 kg indtjekket bagage
  • Dansktalende rejseleder på rundrejsen
  • 2 nætter på ibis Kuala Lumpur City Centre
  • 3 nætter på Mutiara Taman Negara
  • 2 nætter på Strawberry Park Resort Hotel
  • 3 nætter på Areca Hotel Penang
  • Udflugter som fremgår af programmet
  • Morgenmad på alle hoteller
  • 5x fælles aftensmad
  • 5x fælles frokost
  • Al transport ifølge programmet
  • Alle udflugter og entreer ifølge programmet
NotIncludedTagLine

Ikke inkluderet i rejsen

  • Drikkepenge – beregn ca. 400 kr pr. person
  • Drikkevarer og øvrige måltider
  • Rejseforsikring (kan tilkøbes)
  • Afbestillingsforsikring (kan tilkøbes)

Del denne side via E-mail