Kombinér ikke kun to forskellige områder, men to eller flere forskellige lande på vores kombinationsrejser. Perfekt til den eventyrlystne rejsende, der gerne vil have oplevelser for alle pengene og minder for livet.
At rejse er at leve – og for at få mest muligt ud af din rejse, når du rejser langt væk, kan du kombinere ét land med et andet (eller to eller tre andre), hvilket er perfekt for dig, der ikke nødvendigvis prioriterer afslapning men i stedet gerne vil fylde rygsækken eller kufferten med den ene oplevelse og det ene indtryk efter det andet.
Begrænsningerne findes ikke og mulighederne er endeløse, når det handler om din kombinationsrejse. Vil du rejse fra Vietnam, gennem Cambodja og ende i Thailand, som giver dig en kombination af storbystemning i Ho Chi Minh City, kultur og natur i Cambodja og barfodsparadis i Thailand? Vil du kombinere den fantastiske, højteknologiske og moderne Singapore med Balis specielle kultur og ø-liv? Eller er du mere til Dubai i en kombination med Thailand? Så er du havnet det rette sted.
Find inspiration i vores nedenstående kombinationsrejseforslag, eller kontakt os for at få skræddersyet din helt egen og personlige kombinationsrejse.